Ildsjæle

I går kom jeg til at tænke på hvordan ildsjæle kan ændre fremtiden for mennesker. Jeg startede i Odense Brasss Band og kom til at tænke på den der lærte mig at spille i en ung alder. Han hed Chrisian Refgård. Alene satte han sig for at starte Damhavensskole orkester. Han startede med at lære 25 unge mennesker at spille på messinginstrumenter. Da de havde lært det skulle de også lære at spille sammen. Det lykkedes. Gennem mange år spillede vi i Vejle Idrætsforenings orkester og senere i Eufonia brass band. Dette var til stor glæde for os alle. Vi tænker måske ikke så ofte på den glæde det har givet os, men var det ikke for den ildsjæl, havde meget været anderledes. Vi skal være taknemmelige for at der findes mennesker der vil gå gennem ild og vand for at opnå de mål de har sat sig. Uden dem ville verden være mere kedelig og udviklingen gå i stå. Heldigvis findes der mange der gennem foretagsomhed sætter ting i værk, så vi andre kan glædes ved det.

Comments are closed.