Så er valgkampen igang. Jeg håber ikke det skal tage et halvt år, for det er da ulideligt at høre på Thorning og Løkke. Man fristes til at tro , at de anser alle danske for at være dumme. For hvor kommer der floskler fra begge sider. Bliv konkrete, så vi ved , hvad vi skal vælge imellem. Hovedtemaet er jo ikke ,hvad de andre ikke fik gjort og ikke taget ansvar for i de sidste 20 år. Men hvad skal vi gøre her og nu for at bringe os fremad.
Der må være andre muligheder end de to til at løse fremtidens udfordringer. De må begge være tonedøve, når de ikke kan høre , at vi forventer mere af vores ledere, end det de to bringer på banen. Mudderkastning har vi haft nok af, og det har vi ikke brug for. Vi vil have ledere med visioner, og som vil tage ansvar. Hvad med et konstruktivt samarbejde, der er synligt for befolkningen.
Vi har brug for, at der kommer mere gang i beskæftigelsen. Det løser mange af tidens udfordringer. Med en øget beskæftigelse kommer flere indvandrere i arbejde og vil på sigt løse integrationsproblemet. Ved stigende beskæftigelse vil flere kontanthjælpsmodtagere få et arbejde, således at et kontanthjælpsloft kan glemmes. Ved stigende beskæftigelse kan man allokere flere resurser fra den offentlige sektor over til den private sektor, således at vi får en bedre balance. Ja, vi vil få et bedre samfund, hvis vi alle var i arbejde. Så opgaven består i alt sin enkelthed i, at skaffe bedre rammevilkår for industri og landbrug, således at de bliver mere konkurrencedygtige. Konjunkturene er med os , så det kan vel ikke være så svært.