Formandens beretning
Ja, så er der gået endnu et år siden vi sidst holdt generalforsamling. Et år er kort når man kigger tilbage, men langt når man ser frem. Alt det man skal nå har man masser af tid til, men når man når til enden er der altid noget, man ikke har nået.
Men vi har nået at få en ny regering, ikke fordi det gør den store forskel, men der er dog sat gang i afgiftsforhøjelserne.
Vi har fået en fedtafgift, som rammer vores branche hårdt. Ikke fordi provenuet er særligt højt, ca 1,5 mia, men den er administrativt tung. Det havde været lettere, at udskrive en regning på beløbet og så fordele det på alle. Men der er jo også et sundhedsaspekt i denne afgift, Den skal hindre danskerne i at spise usundt. Hvad det så end betyder. Det betyder, at vi ikke bliver overvægtige og derved , sparer penge i sygdomssektoren. Afgifter på chokolade, vin og øl skal have den samme effekt
Vi får også en øget sukkerafgift. Den skal ud over også at bringe penge i den tomme statskasse også medvirke til at forbedre danskernes sundheds tilstand. Denne afgift kan medføre at flere danske virksomheder bliver tvunget til at outsource produktionen. Dette er blandt andet udmeldingen fra en nordjysk marmelade fabrikant. Men øgede afgifter skal jo væltes over på priserne, hvorved vores varer bliver dyrere.
Forbrugerne reagerer på disse afgifter. De ændrer forbrugsmønster, i hvert fald på kort sigt. Bagerbranchen er hårdt ramt, men også andre brancher mærker, at de øgede omkostninger mindsker konkurrenceevnen. I de seneste måneder er der skat en drastisk stigning i grænsehandelen, med deraf følgende negative påvirkninger på vores total økonomi.
Vi har fået en fødevareminister, der er ryger. Endda med egen rygekabine. Cigaretterne skal også have øgede afgifter, men dog ikke mere end de 7 mia, som denne afgift indbringer, helst ikke skal gå ned.
Vort store offentlige forbrug skal naturligvis finansieres. Vi er jo ikke indstillet på, at mindske vore krav til velfærdssamfundet. Det er svært at tænke nye tanker, men et er givet at den gavebod som den nye regering lovede inden, de blev valgt ikke bliver til noget.
Der tales meget om vores konkurrenceevne skal styrkes og det kan kun ske ved at sænke vores lønninger. Renten er jo historisk lav. Regeringen vil, siger de i forbindelse med en skattereform, sænke skatten på arbejde. Det er også en god vej, men hvis det ikke resulterer i lavere lønninger øger det ikke konkurrenceevnen, men kun rådighedsbeløbet for de der er i arbejde. Det vil naturligvis øge efterspørgslen og derved sætte mere gang i hjulene, med mere beskæftigelse til følge. Men man kunne jo også sænke lønningerne med skatteprovenuet. Vi får jo ikke et mindre rådighedsbeløb, da vi sparer i skat. Derved bliver priserne på vore produkter lavere, således vi af den vej kan genere en større efterspørgsel. Men det bliver nok en vanskelig kamel at sluge.
Fødevareindustrien er ved at tabe pusten. Som helhed ser det ud til at omsætningen i 2011 ligger over både 2009 og 2010, men det er baseret på at priserne har været stigende. I de seneste 3 måneder er den indenlandske omsætning dog faldet med 1,4 %. Eksporten er faldet med 4,6 %. Dette giver stof til eftertanke i industrien. Heldigvis er der solstråle historier, som vi skal høre om senere i aften.
Vi står overfor mange udfordringer. Men rammevilkårene skal være i orden, hvis vi skal bibeholde et erhverv der står for 20 % af den samlede eksport og beskæftiger 150000 mennesker i alle hjørner af landet.
Mulighederne er der. Med et øget focus på BRIK’s landene og konkurrencedygtighed er der også muligheder for danske fødevarevirksomheder.
Sluttelig vil jeg gerne takke mine kollegaer i bestyrelsen for