Om DR

Jeg er i den heldige situation, at jeg kører meget i bil. Derfor har jeg meget glæde af at høre radio. Jeg tilhører også den generation der er målgruppe for P1. Derfor er min radio altid stillet ind på dette program.

Om morgenen er det altid fyldt med god information og det samme gælder om eftermiddagen, hvis jeg ikke lige kommer lidt tidlig ud, så man sender netværket. Det kan virkelig bringe mit p.. i kog , når Lars Kolind ( forfatter og bestyrelsesmedlem ) er med i panelet. Senest i går var temaet min generations tyveri af resourcer, som skal betales af de yngre generationer, samt de store krav der bliver stillet fra vores side. Lars Kolind, som har sit på det tørre, gennem sit tyveri af penge fra de stakler, som har nedsat hørelse, som jo må have betalt alt for meget for høreapperater. Ellers kunne han jo ikke være blevet rig. Han var meget forarget over, at ældre kunne få rabat på museer, kunne få 65-billetter, køre billigere i bus m v. Vi har jo alle råd var hans konklusion. Måske kender han ingen, der må leve af overførselsindkomster, som folkepension. De har ikke meget at slå til søren for.

Når jeg altid bliver dybt oprørt, når jeg hører Lars Kolind, er det fordi han altid er meget arrogant i sine holdninger. Han har tydelig en foragt for menneske, som ikke har gjort det ligeså godt som han selv. Det er ikke os alle, der bor på et gods og kan tillade os at have holdningen om , at enhver er sin egen lykkes smed. Det er det gode ved at bo i samfund, hvor der er en social ansvarlighed. Og hvor vi tager hånd om de svage. Som fynbo satte jeg naturligvis pris på hans forslag om en flad skat på Fyn. Hans politiske flair var desværre årsag til ,at Liberal Alliance ikke fik flere mandater til sidste folketingsvalg.

Mit råd til DR, smid ham ud af panelet.

 

Comments are closed.