Jeg var så heldig at have lang ventetid i Frankfurt Lufthavn den anden dag. Ventetid er noget mærkeligt noget. Normalt går tiden med samme hastighed, sekund efter sekund, men når det er ventetid er det ligesom tiden går lidt langsommere. Hvad kan man bruge tiden til ?
Jeg satte mig til at studere de mennesker, der gik forbi. Og det er imponerende. Tusinder af mennesker går forbi én. Ingen er ens. De er alle forskellige. Nogle er tykke, andre er tynde. Nogle er høje andre er små. Nogen har meget hår, andre har lidt. Nogen er på vej til ferie, andre kommer hjem. Alle er de på vej. Små piger der rejser alene til deres mor eller far i den anden ende. Nogle græder, andre glæder sig. Mangfoldigheden er stor. Alle har deres kendetegn.
På et tidspunkt sad jeg i baren. Alle taler på deres modersmål i den sikre forvisning om, at ingen forstår. hvad de siger. Vi er jo i et fremmed land. Således sad også to nordmænd og en svensker. De havde været på forretningsrejse og skulle evaluere. Jeg havde skruet op for høreapperatet, så jeg blev en del klogere på deres forretninger i Spanien. Ikke at jeg kan bruge det til noget denne gang, men man ved jo aldrig. For år tilbage var jeg i samme situation. I BA loungen Kastrup saden mand og talte i telefon. Han talte om min gode ven Freddy og om hvordan de skulle handle med ham. God information at videregive, hvilket jeg naturligvis gjorde. Man kan lære af dette at man aldrig ved, hvem, der har ventetid i lufthavne og fordriver tiden med det samme som mig.