Denne uges antihelt har været Jørn Poulsen. Jeg kender ikke manden. Har aldrig truffet ham og er i øvrigt helt ligeglad med ham, hvis det ikke lige var fordi , at han er blevet udsat folkets hårde dom. Hvad er hans forbrydelse . Jo, han har er blevet fyret fra sin arbejdsgiver og bedt om, at de opfyldte den mellem parterne ingåede kontrakt. Altså Jørn Poulsen har et retskrav på at få udbetalt 750.000 kr. fra sin arbejdsgiver, som i dette tilfælde er en velgørende institution, hvor der efter menigmands overbevisning skal gælde ganske særlige ansættelsesvilkår.
Er det rimeligt at man får en fair behandling ,når man bliver fyret? Er det ok, at man selv bestemmer over den løn man får udbetalt? Er det i orden ,at nogle af de penge der samles til nødhjælp går til administration, altså løn til de ansatte eller skal de, som de sande idealister de er, arbejde gratis ?
Ja jeg kan svare til alle tre spørgsmål og jeg mener ikke at nogen skal arbejde gratis i en fuldtidsstilling. Når så mange mener, at Jørn Poulsen skal give en stor del af sin løn til velgørende formål , må der hvile en særlig forpligtelse på ham eftersom jeg sjældent læser i avisen at hr. Lund Madsen burde give et stort beløb til Røde Kors.
Når mange mener at Jørn Poulsen burde give pengene bort, er det ud fra en betragtning om , at han ikke er den retsmæssige ejer til pengene eller at han har fået dem på forkerte vilkår. Ingen af delene kan være rigtig, da Røde Kors som den proffessionelle organisation den er, aldrig ville være gået med til et forlig , hvis ikke sagen var oplagt.
Jørn Poulsen, du kan roligt bruge dine penge til hvad du vil. Folkets misundelse og forargelse kan du glemme. Det er sjovt at vi alle kan blive forargede på naboen og misundelige på de goder han har , istedet for at se på sin egen situation. Er man ikke tilfreds med den, må man jo lave den om. Er man tilfreds, så skal man jo blot sikre at det fortsætter.
Gælder der så noget særligt , når man nyvalgt folketingsmedlem. Nej, det gør der ikke . Men da vælgerne måske ikke altid er objektive løber man en risiko, hvis jantelovens regler ikke bliver overholdt og selvom, der er lang tid til næste valg og vælgernes hukommelse er kort, kan det jo være at man ikke bliver valgt næste gang. Så er det jo rart at have 750.000 kr på pensionsopsparingen.