De stigende fødevarepriser ser ud til at påvirke lederskribenten i Jyllands- Posten 28.december i en sådan grad, at han /hun nu virkelig vil være forbrugernes beskytter og være dommer over, hvad der er rigtig og forkert.
Der konkluderes at lavpriskæderne er billigere end Irma og Magasin, hvilket jo også gerne skulle ligge i begrebet lavpris. Men er det det samme man køber eller er det kun snobeffekten , som lederskribenten åbenbart mener er medvirkende årsag til vor indkøbsmønster. Det er altså finere at gå rundt med en pose fra Magasin eller Irma end en fra Netto. Uanset hvad der er i posen.
I nogle butikker er der service indkluderet i prisen. Dette indebærer, at der er personale til at betjene kunderne. Det er der nogen, der gerne vil betale for uden at være snobbede. Nogle butikker lægger vægt på et større varesortiment, altså flere valgmuligheder til forbrugeren både i bredden og i dybden. Det er der nogen , der gerne vil betale for. Om fødevarer er billige eller dyre, har altså ikke noget med den påtrykte pris at gøre, men af forbrugerens oplevede pris, hvilket er noget ganske andet. Der findes derfor ikke for høje fødevarepriser, for som lederskribenten rettelig anfører er al handel et spørgsmål om en aftale mellem køber og sælger, og prisdannelsen indgår i aftalen. Ingen bliver snydt på den lange bane, så dumme er forbrugere jo heller ikke.
Så til kvalitet. Her bevæger lederskribenten sig virkelig ud på planken. Citat “Der er masser af elendige, industrifremstillede fødevarer på det danske marked- ind imellem såmænd også produkter, som dybest set ikke er egnede til menneskeføde”.
Dette er så grov en påstand , at den ikke burde kunne stå udokumenteret. Men det gør den. Jeg kender ingen fødevareproducenter, der producerer og markedsfører de omtalte produkter. Jeg har aldrig set dem i nogen butikker, og jeg kan ikke forestille mig nogen, der vil købe dem. Men kære lederskribent, kunne du ikke dokumentere din påstand. Hvis et produkt ikke lever op til forbrugerens forventninger, forsvinder det hurtigt ud af hylden. Men det gør ikke produktet til et elendigt produkt og med hensyn til egnethed som menneskeføde, må vi stole på at myndighederne klarer denne del af opgaven. Ingen fremstiller produkter , der ikke er egnede. Det er jo ikke lovligt.
Sidst kommer , der nogle betragtninger om pris og kvalitet, hvor det konkluderes, at der ikke er nogen sammenhæng. Igen må jeg konstatere , at det kniber med at forstå sammenhænge. Kvalitet er jo ikke nogen objektiv størrelse. Den hænger sammen med vores oplevelse eller måske holdning. Er et burhøneæg bedre end et æg fra en fritgående høne. Kan vi smagsmæssigt opleve en forskel. Det tror jeg ikke, og vi vil nok heller ikke finde de store kemiske forskelle. Men alligevel er det dyrere og vi giver gerne den højere pris.
Fedt er som bekendt usundt. Hvorfor det burde være billigt eller burde det være dyrt, for at forhindre os i at spise det. Hvad er logikken i at fedt fra en ko både kan være billgt og dyrt. Kommer det ud af yveret, som mælkefedt, konstaterer vi at jo højere fedtprocent jo højere pris (kvalitet). Piskefløde er dyrere end skummetmælk, men bruges heller ikke til samme formål. Hakket oksekød derimod er billigere, jo mere fedt det indeholder. Hvor er logikken. Ingen steder og det skal der heller ikke nødvendigvis være.
Heldigvis er vareudbudet i den danske detailhandel så stor, at alle forbrugere kan finde nøjagtig den vare som han/hun ønsker, til nøjagtig den pris han kan blive enig med sælgere om.