Om smålighed og medieliderlighed

Så er det agurketid igen. Ugens nyhed var vor vicestatsministers uhæmmede brug af ” firmabilen”. Det er dog for galt, at han bliver hentet i lufthavnen, for at blive kørt til sit hjem på Fyn. Tanken om at han arbejder mange timer i døgnet for at følge med og kunne træffe de rigtige beslutninger ligger enhver journalist fjernt.

Vi går i små sko her i landet og janteloven er stadig gældende. Hvis vi vil have politikere, der har kapacitet, må de også have de nødvendige værktøjer og frihedsgrader til at udføre deres job. At blive kikket over skulderen og løbende set efter i kortene hører med til jobbet, men det kan vel ikke sådan at selv de mindste ting, skal udstilles til offenlig forargelse.

Andre vil så gerne have medieomtale. Der er snart ikke det, man kan få folk til for at komme i fjernsynet i primetime. Senest har vores ”first lady” sagt ja til at deltage i “Vild med dans”. Det er naturlivis et scoop for TV2, at man kan få så kendt en person til at stille op. Men hvad er formålet for Annemette Rasmussen. Skal hun fra at være ganske anonym nu til at være en central figur i alle ugebladene . Eller er for at styrke hendes mand i hans stræben efter at gøre international karriere. Man kan spørge sig selv om det bringer os videre.

Som statsministerfrue har man også et ansvar og der må være grænser for, hvad man vil lade sig bruge til. Selvom man er vild med dans, kan man jo udfolde dette andre steder end i fuld offentlig bevågenhed. Der findes andre og bedre måder for en statsministerfrue at profilere sig selv på. Man skal ikke lade medierne slå plat på et ellers fortrinligt image. Så Annemette tænk dig om endnu engang inden optagelserne løber af stablen.

Comments are closed.