ErikWurtzKnudsen.dk

Egentlig burde jeg ikke skrive dette indlæg for hele showet er mig så inderlig imod. Men nu har Thomas, Tine og Jesper oplevet berømmelsens sødme. De er heldigvis glemt om ganske få dage og så kan alle danskere få noget andet at gå op i.

Det er utroligt, at hele Danmark kan bindes foran skærmen for at iagttage nogle unge mennesker der hverken kan synge eller performe, når man ved at der findes et utal af seriøse kunstnere, der har brugt meget tid på at uddanne sig og gøre sig dygtige. Men hvor er de i sendefladen. Det er som om, at vi skal fordummes.

Vi bestemmer jo heldigvis selv, hvad vi vil se, men det kan være svært at finde programmer, hvor det kulturelle er i højsædet. Men selvfølgelig kan 2 mio seere ikke tage fejl og det viser at der er en stor efterspørgsel efter netop denne ydelse. Så mange mennesker må borge for, at det har en høj lødighed.

Jeg er helt på linie med vores Kulturminister, som jo er en klog mand, vi må kunne gøre det bedre. Der er resourcer nok i DR til at give os nogle gode oplevelser med lidt dybte.

I den forgangne uge har jeg haft flere oplevelser, gode og dårlige.

Vi starter med den gode. Kirsten og jeg var inviteret på Frederikshøj Kro, hvor Wassim Hallal huserer i køkkenet. Vi kender ham fra fjernsynet, hvor hans rolle er at være den meget kritske køkkenchef. Måske en lidt negativ karakter, men sådan er rollen altså skruet sammen. Men madlavning det kan han. Vi fik et himmelsk måltid med afstemte vine. Jeg har ikke oplevet det bedre. Synd at man ikke kan få Michelin stjerner når man bor i Århus. Jeg har været på NOMA, men min vurdering er, at hos Wassim ligger det klasser over.

Så til den dårlige. I smilets by udgiver man Jyllands- posten. De mangler åbentbart kunder. Jeg blev ringet op af en af deres canvassælgere, som ville sælge mig et abonnement til halv pris og så ville jeg i tilgift få en bærbar computer. Da jeg sagde at jeg allerede var abonnent, men alligevel gerne ville gøre brug af tilbuddet ved at opsige mit nuværende abonnent, mod at få kreditteret betalingen for de aviser, som jeg endnu ikke har modtaget, kunne det ikke lade sig gøre. Tilbuddet gjalt kun nye abonnementer. Gamle loyale kunder skal betale fuld pris, mens nye får en klækkelig rabat. Det er dårlig forretningsmoral efter min overbevisning. Hvis man ikke kan få nye abonnenter til markedsprisen, må der være noget galt med produktet. Jeg er glad ved min avis og hører også til den generation, der bedst kan lide trykte medier, så selv om jeg overvejede at oputersige abonnementet, gjorde jeg det ikke. Jeg skrev istedet for til JP og nu får jeg en ny computer. Det viser måske heller ikke høj moral, men jeg kan leve med det.

Så er det agurketid igen. Ugens nyhed var vor vicestatsministers uhæmmede brug af ” firmabilen”. Det er dog for galt, at han bliver hentet i lufthavnen, for at blive kørt til sit hjem på Fyn. Tanken om at han arbejder mange timer i døgnet for at følge med og kunne træffe de rigtige beslutninger ligger enhver journalist fjernt.

Vi går i små sko her i landet og janteloven er stadig gældende. Hvis vi vil have politikere, der har kapacitet, må de også have de nødvendige værktøjer og frihedsgrader til at udføre deres job. At blive kikket over skulderen og løbende set efter i kortene hører med til jobbet, men det kan vel ikke sådan at selv de mindste ting, skal udstilles til offenlig forargelse.

Andre vil så gerne have medieomtale. Der er snart ikke det, man kan få folk til for at komme i fjernsynet i primetime. Senest har vores ”first lady” sagt ja til at deltage i “Vild med dans”. Det er naturlivis et scoop for TV2, at man kan få så kendt en person til at stille op. Men hvad er formålet for Annemette Rasmussen. Skal hun fra at være ganske anonym nu til at være en central figur i alle ugebladene . Eller er for at styrke hendes mand i hans stræben efter at gøre international karriere. Man kan spørge sig selv om det bringer os videre.

Som statsministerfrue har man også et ansvar og der må være grænser for, hvad man vil lade sig bruge til. Selvom man er vild med dans, kan man jo udfolde dette andre steder end i fuld offentlig bevågenhed. Der findes andre og bedre måder for en statsministerfrue at profilere sig selv på. Man skal ikke lade medierne slå plat på et ellers fortrinligt image. Så Annemette tænk dig om endnu engang inden optagelserne løber af stablen.

Jeg læste forleden i JyllandsPosten , at Anna Castbjerg eller hvad hun nu hedder, blev 60 år. Tillykke med det.

Vi husker hende alle for at have snydt med nogle eksamensbeviser inden hun fik jobbet som museumsinspektør på Arken. Altså en gemen svindler.

Hvorfor er det vigtigt for JP at nævne hende. Hun har givetvis ikke selv sat notatet i, da man ikke kunne oplyse hendes bopæl og ikke vidste noget om hvad hun lavede. Men alligevel fandt man det intersessant, at hun havde fødselsdag. Er det ikke sådant man burde glemme.

JP er nu også gået igang med at finde kvinderne bag Blekingegade-banden. Jeg ved ikke, hvad det kan have af interesse for omverdenen, hvad det er for mennesker , der har eller er gift med en flok kriminelle. Men kan blot konstatere at hvis man vil have pressens bevågenhed, skal man være svindler eller tilknyttet det kriminelle miljø.

Man kunne måske fokusere lidt mere på de mange positive historier, der trods alt hænder hver dag.