Archive for marts, 2015

Valget 2015

torsdag, marts 26th, 2015

Så er valgkampen igang. Jeg håber ikke det skal tage et halvt år, for det er da ulideligt at høre på Thorning og Løkke. Man fristes til at tro , at de anser alle danske for at være dumme. For hvor kommer der floskler fra begge sider. Bliv konkrete, så vi ved , hvad vi skal vælge imellem. Hovedtemaet er jo ikke ,hvad de andre ikke fik gjort og ikke taget ansvar for i de sidste 20 år. Men hvad skal vi gøre her og nu for at bringe os fremad.
Der må være andre muligheder end de to til at løse fremtidens udfordringer. De må begge være tonedøve, når de ikke kan høre , at vi forventer mere af vores ledere, end det de to bringer på banen. Mudderkastning har vi haft nok af, og det har vi ikke brug for. Vi vil have ledere med visioner, og som vil tage ansvar. Hvad med et konstruktivt samarbejde, der er synligt for befolkningen.
Vi har brug for, at der kommer mere gang i beskæftigelsen. Det løser mange af tidens udfordringer. Med en øget beskæftigelse kommer flere indvandrere i arbejde og vil på sigt løse integrationsproblemet. Ved stigende beskæftigelse vil flere kontanthjælpsmodtagere få et arbejde, således at et kontanthjælpsloft kan glemmes. Ved stigende beskæftigelse kan man allokere flere resurser fra den offentlige sektor over til den private sektor, således at vi får en bedre balance. Ja, vi vil få et bedre samfund, hvis vi alle var i arbejde. Så opgaven består i alt sin enkelthed i, at skaffe bedre rammevilkår for industri og landbrug, således at de bliver mere konkurrencedygtige. Konjunkturene er med os , så det kan vel ikke være så svært.

Retsforbeholdet

onsdag, marts 18th, 2015

Så skal vi til det igen. At stemme om et forbehold. Alle de EU positive partier er gået sammen om at få de danske vælgere til at ophæve et af vore forbehold. Som altid er det en proces, hvor hvis vi stemmer ja, er der ingen vej tilbage. Sådan er det hver gang. Nu skal vi , for forsat at være med i europolsamarbejdet, ophæve hele retsforbeholdet. Men er det nu godt for danskerne. Selvfølgelig skal vi fortsat være med, men er det nødvendigt at ophæve hele vores retsforbehold. Jeg er overbevist om, at de øvrige EU lande gerne vil have os med i samarbejdet uden at vi behøver at gå fuldt ind. De har også brug for os. Det må jo komme an på en prøve. Det der bekymrer mig er at overlade for mange beslutninger til både danske og europæiske politikere, når det gælder danske forhold. Når vi afgiver suverænitet, får vi den aldrig igen. Vi kommer jo ikke til at stemme igen. Derfor er det farligt at afgive suverænitet. EU er en forening af nationalstater. Sådan skal det fortsat være. Vi har set alt for meget Union. Det er ikke i den europæiske befolknings interesse. Dertil er vi alt for forskellige. Der er selvfølgelig lang tid til vi skal stemme, men vi skal på barrikaderne nu. Det handler om vore børns fremtid.

Med far på arbejde.

søndag, marts 15th, 2015

Jeg kan huske fra dengang jeg var barn, at vi slet ikke havde nogen fornemmelse af, hvad vores forældre gik og lavede , når de var på arbejde. Hvad naboen lavede, han var gartner, anede vi heller ikke. Jeg ved ikke om nutidens børn er mere oplyste. Så derfor fik jeg en meget god oplevelse, da jeg var med sønnen på arbejde. Han er ansat på Nordisk Film og er igang med at optage et quizprogram, der kaldes ” Splittet “. Jeg var der på tredie optagelsesdag. Det var spændende at møde en flok engagerede mennesker, der i respekt for hinandens roller i det meget komplicerede arbejde, at få et program til at blive til, virkede som det ideelle team.
Når man ser rulleteksterne efter et tv-program, undres man over, hvor mange navne, der løber hen over skærmen. Men jeg er nu blevet overbevist om, at det ikke er en for mange. Hvem tænker på, hvormeget der skal tænkes på under en sådan optagelse. Men det er meget. Derfor er det dejligt, at se den professionalisme der bliver gået til sagen med, lige fra studievært til runner. Selv når noget går galt, softwaren gør ikke som vi vil, bevares roen og løsninger findes.
I kan glæde jer til 2.påskedag, hvor første program bliver udsendt på TV3. Det bliver en stor dag, jeg føler næsten , at jeg er en del af teamet

Gratis markedsføring

mandag, marts 2nd, 2015

Jeg kom tilfældigvis til at se programmet ” Danmarrks dejligste slotshoteller ” med Cecilie Frøkjær den anden dag. Sjældent har jeg set noget lignende. Det var gratis reklame, for de viste hoteller. Måske skal vi hjælpe den danske lavadel med at få økonomi i at drive deres store boliger. Men der er dog grænser for hvad vi skal bruge tvfladen til. Mange andre små hoteller har også svært ved at få det til at løbe rundt. For blot at nævne Lindelse kro og Hårby kro, som sikkert også gerne vil have gratis tv reklame. Vi ved jo, hvad det koster at reklamere i fjernsynet. Er det så forbruger oplysning eller er det for at give deltagerne, Julie Lahme og Jacob Rais en oplevelse. Programmet er efter min overbevisning kun gratis reklame og burde ikke være på programfladen.

En anden form for gratis reklame er den stigende anvendelse af nye folketingskandidater. Jeg tænker her især på Mads Holger, Henrik Dahl og Naser Kahder. De bliver nu brugt i mange debatter i tv. De bliver derfor meget synlige og får mange muligheder for at fremføre deres synspunkter. Man kan spørge om det er godt for demokratiet at det er tv-stationerne, der skal være med til at promovere visse folketingskandidater. For den der er opstillet i Otterup-kredsen og som ikke har den mulighed,virker det som en ulige form for konkurrence. Jeg er godt klar over at etablerede folketingsmedlemmer har lettere ved at komme i medierne og derved lettere for valg ved det forestående folketingsvalg, men i demokratiets ånd burde alle kandidater have lige adgang til tv mediet.