Så er det ved at være sidste frist for at gøre sin stilling op før vi skal sætte vores kryds. Valgkampen har ikke gjort os klogere. Siden starten har det været de samme floskler der er føget rundt. Jeg mangler ansvarlighed hos de politikere, vi har at vælge imellem. Er det ikke gået op for dem, at vi står i en alvorlig økonomisk situation.Det er jo en hestekur vi skal igennem. Vi bliver nødt til at se på indretningen af vores velfærdsstat. Vi har ikke råd til at leve på 1. klasse, når vi kun har købt billet til 3. Det kræver afsavn og ændringer til vore forventninger. Det er svært, når der er stemmer i alle samfundsgrupper. Man vil jo helst ikke støde vælgerne fra sig. På den anden side er der jo heller ikke meget ved at skuffe vælgerne, når man ikke kan leve op til det man lover. Jeg tror ikke, at skattevejen er en brugbarløsning. Vi må have troen tilbage. Det er selvfølgelig svært, når vi ser at aktiekurserne dagligt går nedad. Alle kloge hoveder kommer med den ene dommedagsprofeti, efter den anden. Hvor skal den positive tankegang komme fra. Der er meget psykologi involveret. Når man ikke kan sælge sit hus, bliver man deprimeret, men det kan jo også skyldes, at priserne er sat for højt. Markedet har altid bestemt prisniveauet, så det gælder bare om at tilpasse sig. Et gammelt visdomsord er , at det første tab altid er det billigste, så hvorfor vente, når man ikke ved hvad man venter på. Det er selvfølgelig ikke rart, for de der ikke kan få indfriet restgælden og må leve med denne i mange år, men der har altid og vil altid blive lavet dårlige forretninger, det kan selv ikke politikere ændre på. Men nu venter vi spændt på, hvilken regering, vi får. Ikke fordi jeg tror det gør den store forskel på langsigt, men måske på kortsigt.