ErikWurtzKnudsen.dk

2016 har været et anderledes år, hvis der ellers findes år, som er ligesom det seneste. Men der skete hændelser, som vi ikke forudså. Ja, man fristes til at sige, at alt det vi forventede ikke skete.

Først kom den triste melding om, at Eva Kjær Hansen valgte at gå som fødevareminister, på grund af, at et snart ikke eksisterende parti, mente, at netop landbrugspakken var det emne, de skulle profilere sig på. Det havde vi ikke forventet. Men straks stod en ny klar, Espen Lunde Larsen. Ham får vi senere på året besøg af i Fødevareklubben. Landbruget er jo en stor bidragsyder og basis for al fødevareproduktion og dermed en stor bidragsyder til BNP, så rammevilkårene for netop denne industri er af vital betydning for vor velfærdsstat.

Så fik vi den britiske afstemning om Brexit. Vi forventede et ja, men fik et nej. Nu må vi så se, hvad det medfører. Som en stor samhandelspartner er det vigtigt for fødevareindustrien, at vi får adgang til dette marked i fremtiden. Vi må vente lidt på at se, hvad briterne vil. Forhandlingerne starter snart og får stor betydning for både EU og Danmark. 5% af vores udenrigshandel er med Storbritanien, så det er ikke uvæsentlig.

Vi fik også en ny præsident valgt i USA. Han starter dog først i 2017, men det er jo nu. Dette var heller ikke, hvad vi havde forventet. Han fik dog ikke flest stemmer, men sådan kan demokratiet også udformes. Vi kan nu se frem til, at han vil gøre” amerika great again”. Han vil af med samhandelsrelationer, som ikke er til USA´s fordel. Han vil føre USA tilbage til de gode gamle dage, hvor nationalstaten er i fokus. Tendenser som han ikke er alene om. Vi ser det mange steder i verden. Det er til skade for den globalisering, som vi,som et lille land, har meget glæde af.

Dronningen satte i sin nytårstale også en ny verdensorden. Vi skal have styr på vore talepapirer, så der ikke er uorden i den rækkefølge papirerne skal ligge i. En lille klips gør undervirkning.

OL i Rio blev et sandt triumftog for Danmark. Aldrig har vi vundet så mange medaljer. Men det er ganske atypisk for danskere. Vi har ikke det medfødte vinderinstinkt. Men er bedst til at sidde i rundkreds, når beslutninger skal tages,og opgaver skal løses. Gennem hele vort uddannelsessystem, bekæmper vi det elitære, ja janteloven fornægter sig ikke. Der skal være plads til alle, og vi må helst ikke være bedre end sidemanden. Alle skal have lige adgang til uddannelse uanset evner. Det kommer til at svie til os. Vi får mangel på faglært arbejdskraft, da vi alle skal være akademikere, mens vi står og mangler bagere, slagtere, tømrer mv. Det kommer fødevareindustrien til at lide under.

Fødevareindustrien er en vigtig brik i ethvert samfund. Vores behov for det daglige brød er en forudsætning for overlevelse. I gamle, gamle dage, da vi alle var jægere og samlere, brugte vi al vor tid til at skaffe de nødvendige fødevarer, men sådan er det heldigvis ikke mere. Nu bugner dagligvarebutikkerne med varer. Fødevareindustrien har været dygtig til produktudvikling og markedsføring af nye produkter. Vi bruger nu mindre end 10% af vores disponible indkomst på fødevarer, og det er ikke på basisfødevarer, men også på luksusfødevarer. Vi bliver således rigere og rigere. Men verdens befolkning bliver større og større, mens arealet på hvilket vi kan producere forbliver konstant. Vi kan derfor ikke undvære nye teknologier til at løse dette dilemma. Bæredygtighed er nødvendig langsigtet, men det skal gøres smart. Fødevareindustrien står derfor med nye udfordringer,som vi sammen skal løse.

Vi fik også ny regering i 2016 – en ny trekløverregering- med liberal alliance, som leverandør af flere ministre. Jeg stemte på dem ved sidste valg i håbet om at få et parti ind, der var modstander af EU i sin nuværende form,der også var modstander af en alt for stor offentlig sektor og med gode liberale holdninger. men ministerbiler kan ændre på holdninger, nu må jeg se mig om efter nogle andre at stemme på til det kommende valg.

Dette var jeg havde valgt at sige i år. Selvom det ikke havde meget med fødevareklubbens mange, gode arrangementer at gøre. Men det var et spændende år.

Jeg sad og kikkede på pengemagasinets første udsendelse i 2010. Et af de programmer,som ikke er en genudsendelse i DR. Man indledte udsendelsen med at sige, at nu var anno horribilæ 2009 slut. Jeg tænkte har det nu været så skidt. C20 indexet er steget med 36,3 %. Danske banks aktier steg med 126 %. NKT steg 175%, FL Smith steg med 104 %, Carlsberg steg med 124%. Så helt ringe kan det vel ikke have været. Vi vil nok ikke se de samme stigninger i 2010. Året 2009 var det bedste aktieår siden 1999. Dette på trods af at indtjeningen i de største børsnoterede virksomheder faldt med 43 %. Logikken er efter min vurdering væk. Det går dårligere for virksomhederne, men kurserne stiger.

Renten er historisk lav. Man kan nu få finansieret sin bolig med f1 lån til langt under 2 %. Det betyder, at boligejerne får flere penge mellem hænderne.

De lave renter burde alt andet lige betyde endnu større investeringer både hos private og hos erhvervslivet. Men der er ikke tegn på at der er den store efterspørgsel efter penge. En stor efterspørgsel skulle alt andet lige betyde stigende rente, altså betaling for ydelsen. Vi har senest set endnu en rentesænkning, for at få gang i økonomien. Men det går trægt.

Skattelettelser er der også blevet bebudet. Ikke lige meget til alle, det er vist de rige, hvem det så end er der får mest, men det skulle igen betyde, at der bliver flere penge til forbrug. Så starten til 2010 burde se lys ud.

Vi har dog alt dette til trods været meget surt igennem i 2009.

Efterspørgslen er faldet på alle områder. Opsparingen er steget og forbrugerne har været bange for at bruge penge. Vi sparer op, så vi derved skaber øget arbejdsløshed. Den krone, der ikke bliver brugt skaber ingen beskæftigelse, så som mange spår, vil arbejdsløsheden øge i 2010. Samtidig snakker man om at afskaffe efterlønnen og nedsætte dagpengeperioden. Fordi vi kommer til at mangle hænder i fremtiden. Men hvor skal de, der bliver arbejdsløse gå hen for at få et nyt job? Specielt, hvis man er lidt oppe i årene, kan det være vanskeligt at finde et nyt job. Men jeg hørte Lars Kolind i radioen en dag, han mente der var masser af jobs. Selv var han med i flere bestyrelser og han regnede med at skulle arbejde i mange år endnu. Men er det et alternativ for den ufaglærte. 140 000 arbejdsløse er ingen katastrofe, men de skal have ordentlige vilkår, så de kan være med til at holde hjulene i gang.

Omsætningen i fødevareindustrien er faldet med 6,8 % og er tilbage på niveauet fra 2007. Så det har været nedad bakke. Og det går stærkt ned ad bakke, især når man er på cykel. Eksporten har dog stabiliseret sig på det seneste og der er måske tegn på en vending.

Vores egen tillid til fødevareindustriens fremtid er også svækket. Vi har faldende forventninger til fremtiden. Ordrebeholdningerne er lave og vi har stigende lagre. Noget må altså gøres.

Vi skal altså have ændret forbrugernes adfærd. Men det er svært, på trods af at inflationen er historisk lav, 1,5 % og fødevarepriserne er direkte faldende. Priserne på landbrugsprodukter er meget lave og det er til skade for alle led i fødekæden. Lave råvarepriser giver normalt lave avancer alle led og det er til skade for udviklingen. Fødevareprisernes niveau påvirker ikke i større grad vort rådighedsbeløb, da vi jo stadig bruger under 10 % af vort disponible rådighedsbeløb på mad..

Hvad skal vi så gøre i fødevareindustrien for at ændre forbrugernes adfærd.

Vi skal først og fremmest skabe en tillid hos forbrugerne om at det kan betale sig at købe kvalitetsfødevarer til en lidt højere pris. Dette er der ikke noget nyt i. Men det hjælper naturligvis ikke, når vi igen oplever fødevareskandaler, som vi har set hos Super Best og Magasin. Ændring af datomærkning og iblanding af grisekød i lammekød øger ikke forbrugernes tillid. Heldigvis kommer straffen med dat samme. Forbrugerne vælger fra med en omsætningsnedgang til følge. Det er dyrt at fejle. Men straffen rammer ikke kun de skyldige. Hele kæden må tage straffen, som således også kommer til at ramme de ærlige. Vi kan som industri ikke tåle den slags. Det banker os alle tilbage.

At forbrugertillid skaber vækst er økologien et bevis på. På trods af afmatning, har der været vækst i forbruget af økologiske varer. Dette til trods for, at de er relativt dyrere. Troværdigheden til konceptet er højt. Nu tror jeg ikke på, at vi alle skal lave økologiske varer og at Danmark alene skal have økologisk landbrug, men det er dog tankevækkende, når man ser på udviklingen. I Danmark har vi råd til at betale for kvalitet selv i krise tider.

Produktudvikling nævnes altid, når vi skal have ændret forbrugernes adfærd. Vi skal udvikle nye og spændende produkter og give forbrugerne nye oplevelser. Men det gør vi jo hele tiden. Udviklingsaktiviterne er ikke gået i stå. Som eksempel kan nævnes, at Tulip sidste år lancerede mere end 90 nye produkter og de er ikke de eneste. Alle udvikler produkter som de håber, falder i forbrugernes smag.

Vi skal også have styrket vores konkurrenceevne. Dette gøres ved at reducerer omkostninger. Vi kan ikke kun spare os gennem kriser, vi må også arbejde smartere og få gang i nye aktiviteter. Men ser man på lønniveauet Danmark er det steget mere end hos vore konkurrenter. Dette er langsigtet uholdbart. Det er ikke normalt, at vi taler om lønnedgang. Men det er dog pudsigt, at det er et af de steder, hvor man ikke kan tale om at udbud og efterspørgsel danner prisen. Reallønnen er steget gennem mange år uanset om det været høj- eller lavkonjunktur. Lavere realløn er helt utænkelig.

Det burde være sådant, at når det går godt skal vi alle have lidt mere, men når det går dårligt, må vi have mindre. Men sådan er livet ikke skruet sammen. Danish Crown signalerer at det skal ske en lønreduktion på 10 – 20 % og det bliver spændende om Kjeld Johannesen får succes med sit forehavende eller vi skal se endnu flere grise, der bliver slagtet i Tyskland af polske medarbejdere.

Vi skal have gang i mange af de tiltag som regeringen kommer med. Vækst er nødvendig. Vores dygtige fødevareminister har iværksat aktiviteter, men efterlyser flere gode ideer. Jeg tror, at viljen og midlerne er der, men vi i industrien må udvise mere kreativitet. Danmark er traditionelt et stort fødevare land og vi har gennem tiden opnået mange kompetencer. Vi er i stand til at håndtere alle led i processen. Den styrke position skal vi drage nytte af i fremtiden. Rammevilkårene for vor primære leverandører, landbruget skal gøres bedre. Mange er tynget af en enorm gæld, som selvfølgelig er selvforskyldt., men grøn vækst er heller ikke gratis. Regeringen har ophævet maksimalgrænsen for antal dyreenheder per bedrift og grænsen for hvor mange hektar jord en landmand må eje. Hvis stordrift er en fordel er det et skridt i den rigtige retning. Initiativer til fremme af dansk madkultur gennem er iværksat ved oprettelse af et Madexperimentarium. Regeringens mål er at fødevareerhvervenes vigtige bidrag til Danmarks velstand skal stå lysende klare. Dette vil medvirke til en bedre forståelse hos forbrugerne og forhåbentligt få dem til at ændre adfærd.

Nye markeder som Kina og Indien bliver også mere interessante. Levestandarden stiger og efterspørgslen vil stige bl a efter kødprodukter. Klimamæssigt er dette ikke optimal , da klimabelastningen ved kødproduktion er væsentlig højere end ved planteproduktion. Men det giver kortsigtede udviklingsmuligheder og muligheder for udviklingsaktiviteter der kan reducere dette forhold.

Fødevareklubben har ikke lidt under den økonomiske tilbagegang. Vi er nu 92 A medlemmer og 172 B medlemmer, en stigning på 3 i forhold til i fjor. Vort aktivitetsniveau har været, som det plejer, dog kan vi se på messerejserne, at virksomhederne sparer på deres rejseomkostninger. Men dette vil Poul komme ind på under regnskabet.

Til slut vil jeg gerne takke den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde i året der gik.