Jeg har sat mig det mål, at lægge en artikel ud på min hjemmeside hver dag, hvor det er muligt. Sådan en dag er det i dag. Efter at der nu er gået endnu en dag i mit nye liv, er jeg kommet til den erkendelse, at den gamle teori om at der ikke bliver noget hul efter at man har trukket fingeren op af et glas vand er rigtig. Livet går videre, heldigvis. Jeg fik mange positive tilkendegivelser i går og det varmer om hjertet. Tak for det. Lad os så kigge fremad.
Fremtiden begynder i dag, og hvad er temaet i dagens avis udover valget. Ja, meget interessant. Hvem har de laveste fødevarepriser? Analysen som er gennemført i Jyllands-Posten konkluderer at mørkt rugbrød er billigst i Bilka i København og dyrest i Brugsen i Strib. Hvilket jo kan være ligegyldig, når man bor i Odense. Men er lave fødevarepriser noget, som forbrugeren går op i? Ja tilsyneladende.
Vi bor i et af verdens rigeste samfund, men alligevel tillader vi ikke os selv at vælge kvalitet frem for pris, når det gælder fødevarer. Jeg ved godt, at det ikke gælder om fredagen og om lørdagen, hvor vi gerne går til slagter og bager for at forkæle os selv. Men på ugens øvrige dage er det ok med 5 kyllinger for en hund. Dette er samtidig med, at vi diskuterer differentieret moms, for at få folk til at spise sundere. Jeg ved også godt , at den enlige mor med fem børn har svært ved at få det til løbe rundt og måske ikke har råd til frugt hver dag, men det kan sikkert løses på en anden måde. Alle vi andre har råd til at spise mad af høj kvalitet.
Lavere moms på sunde fødevarer medfører at vi må definere, hvad sunde fødevarer er? Er det kun frugt eller er det også havregryn? Og hvis det er havregryn, hvilke morgenmadsprodukter er det ikke. Hvis det frugt , er det så også juice eller er der for meget frugtsukker i det. Vi er alle interesserede i at folkesundheden er høj , men det løses ikke over momsen – men kun gennem ændret adfærd.
Mange hilsner
Erik
Hej Erik
Jeg vil lige respondere på dit indlæg om grøn moms. Du skriver, at folkesunden ændres gennem adfærd og ikke gennem moms. Det er jeg ikke enig med dig i. Du skriver jo selv, at vi som forbrugere er styret af pris og som hovedregel vælger det billigste frem for det bedste. Derfor vil det ganske givet have en effekt at sænke momsen for sunde fødevarer. Det er klart, at det i en ideel verden ville være bedst, hvis man kunne ændre folks vaner, men på et tidspunkt er vi nødt til at gribe til andre metoder. Behovet for at forbedre folkesundheden er presserende, og derfor har vi ikke tid til at håbe på, at kampagner og andre ting vil få folk til at ændre adfærd. En sænkning af momsen skal jo også ses som en investering, da det på længere sigt gerne skulle komme igen i form af lavere sundhedsudgifter.
Du sættter også spørgsmålstegn ved, hvad der skal defineres som sunde fødevarer. Der vil selvfølgelig altid være grænseflader. Men vi har jo for eksempel indført ernæringsmærket, som jeg godt ved er en fiasko, men man kunne jo overføre kriterierne for “Spis mest” til gruppen, der kunne få en lavere moms.
I forbindelse med fødevaredebat vil jeg gerne høre, hvad du mener om de stigende kornpriser? Hvad er den væsentligste årsag og hvad er konsekvenserne.
mvh
Anders Svendsen
2 gange velkommen til dig. Dels som nyslået blogger – dels som indsigtsfuld kommentator på fødevare- og sundhedsemner. Jeg blogger selv om fødevarer, sundhed og forbrugeradfærd hos Arla på denne blog: http://www.arla.dk/weblog/sund-som-fuglen.html
Jeg vil glæde mig til at følge dine synspunkter her på bloggen.