På tirsdag skal vil vi hen for at sætte vores kryds og dermed deltage i den demokratiske proces, der hedder valg. Vi kan alle gøre det med god samvittighed, idet der ikke er noget , der hedder forkerte beslutninger i belutningsøjeblikket. Dette bygger på ,at vi naturligvis har overvejet alle de forudsætninger, som vi baserer vores beslutning på. Derfor træffer vi også det rigtige valg. At det så senere kan vise sig, at det ikke blev helt optimalt, beror alene på , at enten lever de valgte ikke op til det lovede eller også har de politiske forudsætninger ændret sig ,så dagsordenen bliver anderledes. Med disse bemærkninger kan man derfor roligt stemme.
Når det alligevel er svært at vælge, skyldes det at det kan være svært at få overblik over de forudsætninger, hvorpå man skal bygge sit valg. Tilgængeligheden af information har aldrig været så stor, hvilket indebærer at diskutionen nu også bevæger sig på microniveau, altså hvor mange patienter lå på gangen på afdeling x onsdag den 17. okt?, istedet for at vi diskuterer på macroniveau. Altså hvilken vej skal vi køre. Vejvalg er altid af største vigtighed. Men målet er naturligvis endnu vigtigere. Alle veje fører til Rom, siger man. Men natuligvis ikke lige hurtigt og ikke lige direkte. Det er jo glædeligt, men hvis man nu slet ikke vil til Rom, hvad gør man så, når alle veje fører derhen.
Vi må derfor have valgt vore mål inden vi sætter vores kryds. Nu bliver det så valget ad hvilken vej, vi vil nå vore mål. Jeg tror det er vigtigt, at vi først ser på hovedvejene. altså bliver oppe i helikopteren. Og hvis du er rigtig højt oppe kan du måske se både målet og vejen, så er valget let. Men for vi ,der ikke er så højt oppe, må vi håbe at vejen fører til målet.
Jeg er sikker at alle får et valg, som de enten bliver glade for eller kede af, men vi er jo ikke i den situation ,at vi kan se ind i fremtiden, ogderfor træffer vi alle det rigtige valg på tirsdag.