I de seneste dage har der i forbindelse med valget været talt en del om sygefraværet i den offentlige sektor, specielt er der focuseret på, at stress er en de faktorer, der er medvirkende årsag til dette. Og det er sandsynligvis sandt. Men er det altid arbejdspres , der er årsag til stresssituationer. En klog mand har engang fortalt mig , at stress får man, af det man ikke når, ikke så meget af om man har meget at lave. Vi har alle forskellig arbejdskapacitet, og derfor er det en vigtig ledelsesrolle , at man afpasser forventningerne til sine medarbejdere til den kapacitet, de har. Det betyder også, at man kan blive nødsaget til at skille sig af med medarbejdere eller ændre deres job, for at få dette til at gå op i en højere enhed. Flexibilitet bliver derfor vigtig både set fra medarbejdernes og arbejdsgiverens synspunkt.
En anden faktor er ens egen adfærd. Jeg tænker engang imellem på “gamle dage”, altså før mobiltelefonen og e-mailen. Dengang sendte man et brev afsted, som det tog postvæsenet nogle dage at distribuere. Svaret fik man så efter yderligere en rum tid. Man havde således god tid til at tænke sig om. I dag sendes en mail afsted, og inden man har nået at få åbnet denne , ringer telefonen og afsenderen spørger, hvad reaktionen på mailen er. Vi bringer altså hinanden i stressede situationer, fordi alting skal gå hurtigt. Dette kan skyldes følgende gruk som ikke er af Piet Hein , men af undertegnede: “Tænk dig om , men ej for længe, husk du på at tid er penge”.
En anden adfærd, som er med til at stresse vores hverdag er mobiltelefonen. Langt de fleste af os har den dårlige vane at besvare telefonen, når den ringer. Dette uanset i hvilken situation, vi befinder os i. Sidder vi i en samtale med et andet menneske, tager vi respektløst telefonen, hvorved vi sender det signal , at et tilfældigt telefonopkald er vigtigere end den person , vi sidder og taler med. Sommetider har vi sat den på lydløs for at vise lidt respekt, men vi vil dog ikke gå glip af noget. Det er bemærkelsesværdigt, at det er nødvendigt at annoncere i teatre og kirker, at mobiltelefoner skal slukkes. Det burde være en naturlig ting, når man har valgt at hellige sig noget andet.
For unge mennesker lyder ovenstående sikkert som det værste sludder. Hvad skal de gøre uden deres navlestreng til vennerne. Men jeg er overbevist om, at det engang imellem er vigtigt at hvile i sig selv, så vi undgår stressede situationer og derved får sygefraværet bragt ned.
med venlig hilsen
Erik