Jeg læste forleden i JyllandsPosten , at Anna Castbjerg eller hvad hun nu hedder, blev 60 år. Tillykke med det.
Vi husker hende alle for at have snydt med nogle eksamensbeviser inden hun fik jobbet som museumsinspektør på Arken. Altså en gemen svindler.
Hvorfor er det vigtigt for JP at nævne hende. Hun har givetvis ikke selv sat notatet i, da man ikke kunne oplyse hendes bopæl og ikke vidste noget om hvad hun lavede. Men alligevel fandt man det intersessant, at hun havde fødselsdag. Er det ikke sådant man burde glemme.
JP er nu også gået igang med at finde kvinderne bag Blekingegade-banden. Jeg ved ikke, hvad det kan have af interesse for omverdenen, hvad det er for mennesker , der har eller er gift med en flok kriminelle. Men kan blot konstatere at hvis man vil have pressens bevågenhed, skal man være svindler eller tilknyttet det kriminelle miljø.
Man kunne måske fokusere lidt mere på de mange positive historier, der trods alt hænder hver dag.