Archive for november, 2008

Om op og ned

søndag, november 23rd, 2008

Nogle gode historier bliver aldrig fortalt, dels fordi ingen gider fortælle dem, dels fordi man vurderer, at ingen gider høre dem. Når de er gode ,fortjener de oså at blive fortalt. Derfor vil jeg fortælle om en god ven, jeg har, som netop har solgt sin virksomhed. Han har i forbindelse med handelen accepteret et job i USA i de næste 3 år. Så han er flyttet til USA sammen med sin kone. Det er måske ikke noget at fortælle om, hvis ikke det var, fordi manden er 70 år og stadig tror ,at livet er uendeligt. Nu vil nogen nok sige, at det har noget med skatten at gøre, men jeg kan love jer, at det ikke kun er derfor. Manden vil videreudvikle virksomheden ,fordi han tror på fremtiden. Når man ved, hvilket offer det er at forlade børn og børnebørn ,er det en stor beslutning at tage. Der var nogle flere, der skulle have samme gåpåmod, så vi kan få gang i hjulene igen.

Jeg har spekuleret en del på begreberne op og ned. Vi har krise, fordi kurserne på aktier går ned og boligpriserne går ned. Men hvis man er på cykeltur, ser man frem til at det går nedad. Så kan man slappe af. Når priserne går op er det noget skidt, ligesom når man cykler. Op ad bakke er ikke rart. Det er altså svært at vide om op er godt eller skidt og det samme gælder med ned. Jeg håber derfor, at aktiekurserne går op og renten går ned. Eller måske skulle renten hellere gå op , så min pensionsopsparring kan blive større . Priserne på biler går ned. Jeg skal købe ny bil og frygter regeringens udspil 0m at sætte registreringsafgiften ned. Hvad sker, der så med min kones helt nye Fiat 500. Den falder i værdi, og det ønsker jeg jo ikke. Men folk køber ingen biler, fordi prisen er for høj eller fordi bankerne slet ikke kan finde deres ben at stå på . Et er sikkert, noget må gøres for at få gang i salget af biler. Den danske bilpark skal fornyes ud fra et miljøsynspunkt. Det skal bare gøres sådan at mine værdier ikke går ned.

Det er altså svært at forholde sig til op eller ned. Levealderen skal helst gå op. Sygefraværet skal helst gå ned. Ventetiden skal helst gå ned på hospitalerne. Mariehønsene skal helst stige op for at bede om dejligt vejr. Men ét er sikkert. Man er nødt til at være på toppen inden det kan begynde at gå nedad .

At der kan være koldt på toppen, tror jeg, Birthe Rønn Hornbech må sande for tiden. Hun er ikke populær hverken blandt venner eller fjender. Så ministerlivet er nok lidt svært. Vi må alle have nogen, der holder af én og støtter én i livets svære besluninger. Nogen, der kan hjælpe med at se, hvad der er op eller ned på en sag. Så jeg håber, at integrationsministeren kommer igennem, så hun ikke falder ned fra tinderne.

Til mine trofaste læsere, vil jeg love at komme igen inden jul. Men god advent.

Lidt af hvert

torsdag, november 6th, 2008

Så er det igen tid til at lave lidt reklame. Jeg har tidligere kritiseret de danske tv- kanaler for at bruge for mange genudsendelser og have en programflade, det er ganske uinteressant. Det kan man ikke sige om dækningen af det amerikanske præsidentvalg. Sjældent har man set så mange experter analysere og udtale sig om en mand og hans hensigter og formåen. Det var live- tv. Også ganske almindelige mennesker fik lov til at komme til orde. Nu bliver det spændende at se, hvilke ændriger der sker i min dagligdag baseret på dette” historiske” valg. Betyder det noget, at vi får i neger i det hvide hus. Hjælper det på kursen på mine aktier.

Den finansielle krise, som jo efter alles opfattelse rammer alle, enten gennem stigende renter eller faldende huspriser ( de to ting hænger sammen) har fået vores allesammens statsminister op af stolen. Nu er det tiden, at vi skal stemme om eurosamarbejdet. Han er klog mand denne Anders Fog. Han ved godt at 53% af den danske befolkning er imod Euroen, men lige nu er renten lidt højere i Danmark end i Euroland, så det er nu , der skal smedes, jernet er jo varmt. Uheldigvis er der i en sådan beslutning ingen fortrydelsesret. En gang Euro altid Euro. Vi skal altså give afkald på langsigtede frihedsgrader i den økomomiske politik for en kortsigtet rentegevinst. Men så dumme er danskerne heller ikke. Vi lader os ikke lokke. Så det bliver ikke nu Hr. Minister.

Jeg skal også lige gøre reklame for tv programmet “Tjenesten”, som sendes på allle hverdage kl 22.20 på DR 2. Aktuel fjernsyn, når det er bedst. Vel er det satire, men selv i ironi er der mange sandheder. Det er blot en måde at komme af med sit budskab på. Min søn ,Nicolai, er med til at lave programmet og det borger for kvaliteten.

Sidst men ikke mindst vil jeg råde alle til at gå ud og bruge mange penge, så vi kan få gang i hjulene igen. Ingen er jo blevet fattigere på det seneste, men det går blot ikke helt så stærkt. Men vi forstærker jo selv effekten af den finansielle krise ved at holde op med at forbruge. Ingen efterspørgsel-ingen produktion- intet arbejde- ingen penge til forbrug. Altså en negativ spiral. Lad os komme ud af den .

Nu nærmer vi os jul og safterne stiger op til julefrokosten. Lad dig ikke gå på af det, men køb mere danskproduceret saft gerne fra Sunprojuice.