Vi er her for at sige farvel til Palle. Det var ikke det vi havde planlagt for i dag. Vi skulle have haft julefrokost i Odense med Ruth og Palle og Kirsten og Kurt. Men døden kommer aldrig belejligt og den kommer altid for tidligt. Når vi planlægger fremtidige aktiviteter, gælder det at uanset, hvor gamle vi er, er det svært at forestille sig at livet ikke er uendeligt.
Selvom vi alle ved, at vi en dag skal herfra, har vi vanskelig ved at acceptere dette og heldigvis kender vi ikke den dag hvor det er aktuelt. Vi skal ikke planlægge noget, for der er altid mange dage at tage af. Men døden indtræffer for os alle og det er et stort chok for alle, når den rammer tæt på. Det var det der skete i søndags for vores familie. Helt uden varsel skulle Palle ikke mere være fysisk iblandt os og verden forandrer sig for alle der stod Palle nær. Mange tanker farer gennem hovedet og mange spørgsmål bliver stillet. Spørgsmål som der ingen svar er på. Hvad nu hvis ? Vi søger svar.
Præsten har lige sagt af jord er du kommet – til jord skal du blive og af jord skal du igen opstå. Det er på sin vis vise ord. Vi er her på jorden en kort periode. Vi er her ikke, vi er her og vi er her ikke. Så det gælder om at udnytte den tid vi er her optimalt. Kim Larsen stiller spørgsmålet i sangen” om lidt er vi borte-” fik vi nået det vi ville ? Et særdeles relevant spørgsmål. Ingen kan sikkert svare ja til dette, der er altid noget mere vi gerne ville have nået eller oplevet. Heller ikke Palle har sikkert ikke nået det han gerne ville. Men han har nået meget og sat sit præg på mange ting. Han har haft et aktivt liv og aldrig været bange for at involvere sig og tage ansvar. Alt hvad han kom i nærheden af vi han gerne ved med til at udvikle. Med sin kreativitet og sit organisatoriske talent var han et aktiv i alle de sammenhænge som fandt hans interesse. Og det er jo sådan, at den der giver meget også får meget. Det gælder i alle livets forhold. Giver man kærlighed til dem man holder af, får man kærlighed igen. Spreder man positivitet får man dette til gengæld. Palle har hele sit liv givet meget. Han har altid været et samlingspunkt og én tryg havn. Han har været stolt af sin familie og været meget omsorgsfuld. Han har sat sit præg på omgivelserne i hele sit liv og savnet bliver stort.
Men præsten sagde jo også af jorden skal du igen opstå. Hvornår sker dette. Jeg tror det sker endnu inden, man er kommet i jorden. Da vi nu sad derhjemme hos Ruth og Palle i søndags og Palle lå inde i sin seng, har han aldrig været mere nærværende. Alle tanker, der gik igennem vore hoveder drejede sig om ham. Al samtale drejede sig om fælles minder. Og dette forsætter. Nicolai var ved fiskehandler i sidste uge og hvorfor han fortalte om sin morfars fiskeforretning ved jeg ikke, men morfar var pludselig nærværende og en del af Nicolai virkelighed. Han døde for 23 år siden. Som sådan er ånden ikke forsvundet men er evigt nærværende. Mange er interesserede i deres slægt, og begynder at søge for at finde frem til deres rødder. I denne sammenhæng bliver alle ens aner til personer med en historie og et liv, der lader sig genfortælle. Dette er noget, der giver livsværdi og de afdøde er vigtig brikker i dette store puslespil. Det sætter livet i perspektiv og vi prøver at høste af de erfaringer, vi har fået fortalt. Så måske er det forkert, når jeg startede med at vi skulle sige farvel, måske skal vi hellere sige goddag til Palle i hans nye rolle og i en ny sammenhæng. Jeg er nok den, der har kendt Palle længst, men Ruth er nok den der har kendt ham bedst. Selv om savnet vil blive stort er jeg overbevist om, at han til stadighed vil være en del af vor tilværelse. De mange fælles minder, som løbende vil dukke op, vil gøre ham nærværende. Vi har alle meget at takke Palle for og det vil vi gøre ved at sende ham mange tanker. Både nu og i fremtiden.
Æret være hans minde og alt det han har givet.