Archive for juni, 2008

Om smålighed og medieliderlighed

mandag, juni 23rd, 2008

Så er det agurketid igen. Ugens nyhed var vor vicestatsministers uhæmmede brug af ” firmabilen”. Det er dog for galt, at han bliver hentet i lufthavnen, for at blive kørt til sit hjem på Fyn. Tanken om at han arbejder mange timer i døgnet for at følge med og kunne træffe de rigtige beslutninger ligger enhver journalist fjernt.

Vi går i små sko her i landet og janteloven er stadig gældende. Hvis vi vil have politikere, der har kapacitet, må de også have de nødvendige værktøjer og frihedsgrader til at udføre deres job. At blive kikket over skulderen og løbende set efter i kortene hører med til jobbet, men det kan vel ikke sådan at selv de mindste ting, skal udstilles til offenlig forargelse.

Andre vil så gerne have medieomtale. Der er snart ikke det, man kan få folk til for at komme i fjernsynet i primetime. Senest har vores ”first lady” sagt ja til at deltage i “Vild med dans”. Det er naturlivis et scoop for TV2, at man kan få så kendt en person til at stille op. Men hvad er formålet for Annemette Rasmussen. Skal hun fra at være ganske anonym nu til at være en central figur i alle ugebladene . Eller er for at styrke hendes mand i hans stræben efter at gøre international karriere. Man kan spørge sig selv om det bringer os videre.

Som statsministerfrue har man også et ansvar og der må være grænser for, hvad man vil lade sig bruge til. Selvom man er vild med dans, kan man jo udfolde dette andre steder end i fuld offentlig bevågenhed. Der findes andre og bedre måder for en statsministerfrue at profilere sig selv på. Man skal ikke lade medierne slå plat på et ellers fortrinligt image. Så Annemette tænk dig om endnu engang inden optagelserne løber af stablen.

Om rullegræs

tirsdag, juni 10th, 2008

Jeg har nu været i mit nye job i 1 måned og når man kommer til et nyt sted , er der meget man skal lære. Nye mennesker, nye produkter, nyekunder osv. Nye udfordringer er der også.

En medarbejder i virksomheden har købt et nyt hus og er ved at anlægge sin have. I den forbindelse skulle der anlægges en stor græsplæne og valget stod nu mellem at købe græsfrø for et par tusinde kroner eller købe rullegræs for 14.000 kr. Når man sår græs, varer det en rum tid , inden man kan anvende plænen . Op til et par år og med små børn , der gerne vil ud i den danske sommer , er det selvfølgelig smartere med rullegræs. Her kan plænen efter stedse vanding bruges i løbet af kort tid. Dette til glæde for alle. Børn kan jo ikke lege på en nysået plæne, ligesom de bliver meget snavsede, hvis de leger på den rene muld. Behovet for tøj- og børnevask stiger. Det er altså ikke gratis heller at gå at vente på, at græsset bliver grønnere. Der er altså return on investment.

Græsset er jo altid grønnere i naboens have. Hvorfor det gælder om at få græsset grønt så hurtigt som muligt. Valget var derfor enkelt. Rullegræs.

Når man kommer som ny direktør, er der jo kun jord i hovedet til at starte med. Hovedet skal langsomt fyldes op med kundskaber om forretningsgange, produktkalkyler, produktionsforskrifter og alt det andet som er nødvendig at vide for at kunne drive netop denne virksomhed. Selvfølgelig har man at grundlag af viden, men der skal jo vokse grønt græs på dette, som skal bringe virksomheden frem. Dette skal ske i et rask tempo, så man er bedre funderet til at tage de rigtige beslutninger. Derfor kom jeg til at tænke på rullegræs.

Det ville jo være smart, hvis man hver gang man stod overfor nye udfordringer, kunne købe noget rullegræs. I nogen udstrækning er det også muligt. Det gælder jo om at bruge de resourcer og kvaliteter , der findes i enhver organisation til at få græsset til at gro lidt hurtigere. Selvom dette måske er mere jordbearbejning end såning, så er det en genvej til en flot græsplæne. Det gælder ikke altid at springe over, hvor gærdet er lavest, men det er heller ikke tilfældet med rullegræs, her får man en god kvalitet på kort tid.

Jeg har endnu ikke fundet en leverandør til rullegræs i hjernen, men jeg er overbevist om at der er millioner at tjene, såfremt man kunne sikre en hurtig indlæring i nye virksomhedskulturer og nye måder at løse opgaver på. Her tænker jeg ikke på nye managementteorier, men på måder hvor det ikke kun er hårdt arbejde at sætte sig ind i nye problemstillinger. Men jeg tror desværre ikke, at det bliver i min tid, at et sådant koncept bliver udviklet. Indtil da må jeg nøjes med den gammeldags facon. Arbejde hårdt og skabe den nye erfaring, der gør én til en bedre beslutningstager. Men jeg vil alligevel søge efter rullegræs.