ErikWurtzKnudsen.dk

Nu står julen for døren. Ja, det er egentlig et besynderligt udtryk, for hvis nogen står for døren, kan andre jo ikke komme ind. Og det vil vi jo gerne. Netop julen betyder for mig tradition og ritualer. Ting som man vanskeligt kan ændre på, men det sker.

For mig starter julen ikke i november, som man kan se i alle annonceaviser og stormagasiner, men forventninger må påbegyndes , når julekalenderens første låge åbnes. Nej, sådan er det jo ikke mere. Det hedder jo en pakkekalender. Det er ikke mere nok at glæde sig over billeder af rensdyr, nu skal der mere til i form af rigtige pakker.

Var det også sådan i gamle dage. Ja, i min barndom, dvs indtil jeg blev 20, var der også gaver i støvlen i vindueskarmen, så måske er det ikke så forargeligt, at nutidens børn også gerne vil have pakker hver dag. Ja ,selv voksne kan glæde sig over pakkekalendere. Jeg har konstateret, at nogen har gjort dette til et forretningskoncept.

En anden ting, der bryder med min opfattelse af jul og nu får jeg nok ørene i maskinen, er det forhold, at mange børn holder juleaften flere gange . Det er ikke kun skilsmissebørn, der har den oplevelse, men også børn med flere hold bedsteforældre. Ingen vil gå glip af at fejre jul med børnebørnene og se deres glæde , når de åbner pakkerne. At det så ikke er juleaften spiller ingen rolle.

Det er måske lidt overvældende at holde jul flere gange på en uge. Jeg vil derfor foreslå de bedsteforældre , der har et sådant system at holde den ene juleaften til Sankt Hans. Det vil indebære, at børnebørnene kan holde focus på en ting, hvilket kan være svært , når man ikke ved, hvad der er den ægte vare og hvad der er den falske.

Det betyder derudover, at der er et helt andet vareudbud i butikkerne, så risikoen for at skulle bytte er mindre. Man behøver heller ikke at få andesteg med rødkål flere gange inden for en uge. Men derimod kan man servere en lettere sommermenu.

Så er der det med juletræet. Men om sommeren behøver vi jo ikke at fælde et træ for at tage det med ind i stuen. Vi kan jo bare sidde ude i naturen og pynte et træ uden at fælde det. Temperaturen plejer at være dertil.

Ja, det var altså mit forslag til ar undgå at julen bliver udvandet, og at vi virkelig kan glæde os til den rigtige juleaften og de hyggelige dage derpå.

En anden vigtig ting ved julen er samvær og hygge. Men det betyder også, at der skal være nogen at være sammen med og dele glæderne med. Så derfor glem ikke tante Agathe eller onkel Børge . Det koster så lidt at gøre andre glade.

Foreløbig god forberedelse til den store fest.

For nogle år siden lavede Havnemøllerne en kampagne for “Drømmekage fra Brovst”. Kampagnens tema foregik i et rockermiljø, hvor en supporter fik lederens respekt for egenhændigt at kunne bage en velsmagende, lækker kage baseret på en kagemix. Man kan af denne historie lære at repekt opnår man, når ens faglige kompetence overgår forventningerne. Men også i andre af livets sammenhænge er det godt at udvise respekt for andre. Det både i stort og småt.

Vi har i mit lille hjem haft en debat om koppens vandring fra bordet til opvaskemaskinen. Min kone er af den opfattelse at det er mangel på respekt over for andre ( hende) , såfremt hver enkelt ikke flytter sit brugte service fra bordet til opvaskemaskinen eller deltager i den efterfølgende opvask af gryder og pander. Jeg forstår godt hendes synspunkt og må give hende ret i , at det er mangel på respekt, at vi forventer at hun er den tjenende ånd, der sørger for alt det praktiske og sikrer , at vi andre kan sidde i sofaen og nyde cigaren.

Men kniber det med respekten og derved tolerencen i vort samfund og har vi svært ved at bære koppen helt ind i opvaskemaskinen. Ja, engang imellem går det for vidt. Hvem siger, at samfundet skal tage ansvar for alt og at alt initiativ skal tages af fællesskabet. Ligesom vi skal have respekt for andre , skal vi også have selvrespekt. Vi må altså godt stille krav til os selv, når vi har opgaver der skal løses.

Når det drejer sig om fællesskabet har vi ikke meget respekt for autoriteter, hvilket man jo heller ikke skal have , hvis den ikke bygger på faglig kompetance. Vi accepterer ikke fejl eller en behandling, der ikke er optimal. Er det ikke 1. klasse, er det bare for dårligt. Vi betaler jo skat her i landet og derfor kan vi med rette forvente os det ypperligste. Vi har altså betalt for ikke at deltage i hverken oprydning eller opvask. Men er det en fair holdning at have. Nej , ikke efter min mening. Vi bør alle respektere hinanden og deltage aktivt i fællesskabets arbejdsopgaver for derved fortsat at kunne rose sig af, at vi lever i et af de rigeste og lykkeligste lande i verden.

Jeg var i sidste uge til et fordrag om takt og tone holdt af Gitte Hornshøj. Hun kom ind på et emne vedrørende gæsters adfærd ved et middagsselskab, hvor et nyt par var inviteret.

Flere af ” de gamle ” udviser berøringsangst overfor de ” nye”. Få går hen og indleder en samtale med ” de nye”. De skal først ses lidt an. Men de der gør det, får normalt stort udbytte.

En situation, som jeg selv har oplevet utallige gange, er at sidde på et hotel , alene ved et bord , for at indtage et måltid. Ved bordet ved siden af sidder en mand, ja det er altid en mand, med en bog i nøjagtig samme situation , ja, måske er der endnu flere i samme restaurant .

Hvad er der gør ,at ingen eller måske ganske få rejser sig og siger: ” Jeg keder mig og det gør i sikkert også. Hvorfor laver vi ikke fest? ” Sikkert på grund af berøringsangst.

Endelig er der” de udstødte”. Dem kan man heller ikke så godt tilnærme sig. Og netop denne gruppe har et stort behov for opmærksomhed. Alle har vi behov for, at nogen tænker på os , og vi bliver alle glade, når vi det mærkes, at nogen gør det. Det er derfor vigtigt, at vi viser, at andre mennesker betyder noget for os. Det koster så lidt at sende en venlig tanke. Men det varmer utroligt i hjertet hos modtageren. Det kan også for den mere kyniske være god investering, som giver mangefold igen, hvis man selv skulle komme i samme situation. Det er ikke den barmhjertige samaritan, der nødvendigvis er behov for. Men måske blot en lille smule næstekærlighed og medmenneskelighed.