Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Ildsjæle

tirsdag, november 25th, 2014

I går kom jeg til at tænke på hvordan ildsjæle kan ændre fremtiden for mennesker. Jeg startede i Odense Brasss Band og kom til at tænke på den der lærte mig at spille i en ung alder. Han hed Chrisian Refgård. Alene satte han sig for at starte Damhavensskole orkester. Han startede med at lære 25 unge mennesker at spille på messinginstrumenter. Da de havde lært det skulle de også lære at spille sammen. Det lykkedes. Gennem mange år spillede vi i Vejle Idrætsforenings orkester og senere i Eufonia brass band. Dette var til stor glæde for os alle. Vi tænker måske ikke så ofte på den glæde det har givet os, men var det ikke for den ildsjæl, havde meget været anderledes. Vi skal være taknemmelige for at der findes mennesker der vil gå gennem ild og vand for at opnå de mål de har sat sig. Uden dem ville verden være mere kedelig og udviklingen gå i stå. Heldigvis findes der mange der gennem foretagsomhed sætter ting i værk, så vi andre kan glædes ved det.

Tak til dansk sygdomsvæsen

mandag, november 24th, 2014

Kære alle der behandlede mig i forbindelse med min indlæggelse med en blodprop. Man bliver glad for at man bor i Danmark når uheldet er ude. Alle er parate og alle tager deres opgaver alvorligt., ligefra man kommer ind i ambulancen til man bliver udskrevet. De er dygtige allesammen og lever op til deres ansvar. Derfor skal der lyde en stor tak til ambulancefolkene fra Roskilde brandvæsen, til afdeling 3.14.1 på Rigshospitalet og afdeling B på OUH. Uden jer havde jeg ikke været den samme.
Der er naturligvis plads til forbedringer, men ikke på jeres indsats. Men systemet kunne måske forbedres en smule. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke har et journalsystem så alle kan se hvad der er blevet gjort og se hvilke lidelser man ellers lider af.det ville være en lettelse for alle og sikre at patienten ikke gentagende gange skal komme med de samme oplysninger. Et register over alle danskere kan vel ikke være nogen stor opgave..Måske skulle vi nedlægge regionerne, således at alt sygdomsvæsen blev samlet under en organisation, styret af staten. Pengene kommer alligevel derfra. Det ville spare meget unødig administration og gøre behandlingen endnu bedre. Ikke fordi jeg er utilfreds med denne, den var som omtalt fremragende,me kun for at spare på de hænder der ikke er varme.
Endnu engang tak til alle

Om madspild og genbrug

mandag, december 2nd, 2013

Gennem den seneste tid har der været en diskution om madspild. Nogle mener, at det er forfærdeligt ,at der smides så meget mad væk. Det kan opgøres til mange millioner og komme værdigt trængende til gode. det er min mening, at det ikke er samfundsmæssigt rigtigt. Den sennep og ketchup der ryger i pølsevognens affaldsspand, er den største forbruger af disse produkter. Ved ikke at genbruge dette øger det afsætningen for sennepsfabrikanter, hvilket øger beskæftigelsen og gør at endnu flere har råd til at købe pølser. Derved smides mere væk. Altså en samfundsgavnlig adfærd. Dette samme gælder dog i væsentlig større målestok madspild og indsamling af denne.

Genbrug af tøj går ud over detailhandlen og mindsker beskætigelsen der. Ikke just til samfundets overlevelse. Produktionen af tøj går ligeledes ned. Beskætigelsen falder. Nej smid væk og køb nyt. Det Øger beskætigelsen.

Giv hellere 500 kr til Frelsens Hær så de kan købe nye madvarer og tøj, som de kan forære væk til jul

Vild med dans

mandag, december 2nd, 2013

Denne sæsons “vild med dans” var nok den mest spændende der har været i mange år. Det var Allan Simonsen der gjorde forskellen. Når så en af dommerne, Britt Bendixen, mente han var en vittighed, kan man undre sig over at dommerne gjorde sig selv til grin på finaleaftenen. De bedømte slet ikke parrene, men gav parrene ens karakterer således at det var publikum, der skulle afgøre, hvem der var vinder. De tog med andre ord ikke deres opgave alvorlig, hvilketgør hele showet til en farce. Hvad skal vi med dommere, der ikke dømmer. Det kan godt være, at det var meningen, men så skal man ikke kalde nogen af deltagerne for en vittighed.

Formandens beretning 2013

søndag, februar 3rd, 2013

Ja, så er der igen gået et år siden sidste generalforsamling i Fødevareklubben.Et år, der igen har stået i ktisens tegn. Vi bliver ved med st snakke krisen op, samtidig med , at vi  må konstatere , at de danske akrier aldrig har været højereend de er idag. Tilliden til dansk erhvervsliv har aldrig været større. Fremtiden burde tegne lys.

Verdens befolkning vokser og vokser. Snart er vi 9 mia mennesker på denne klode. 9 mia munde ,der skal mættes og en stigende del af disse mennesker, ca 4 mia, får også råd til at købe. Efterspørgslen efter fødevarer vil stige med 70 % i de kommende år. Så alle burde juble. Og det gør man også i store dele af dansk fødevareindustri. De store virksomheder trives særdeles godt og ekspanderer specielt på nye markeder. Hjemmemarkedet vokser ikke og forbruget er nærmest faldende, fordi opsparingskvoten er høj – det giver små og mellemstore virksomheder uden stor export, udfordringer.

Vi snakker meget om rammevilkårene for industrien. Mange danske fødevarevirksomheder er belastet af afgifter og andre omkostninger, som vore konkurrenter ikke har. Det lykkedes at få bortskaffet fedtafgiften og stigningen i sukkerafgiften til stor lettelse for industrien. Vi fik derved bortskaffet meget bureaukrati og selvom finansieringen gik ud over de direkte skatter, var det en god løsning for alle.Vi skal jo huske på at forbrugsbegrænsninger på hjemmemarkedet og er skadelig for exporten.

 Vi er dog stadig belastet af mange afgifter. Så en regelsanering på dettte område ville ikke være så dårlig og måske også være med til at skabe vækst.

Danmark har meget høje tærskler, hvad angår fødevarersikkerhed, arbejdsmiljø m v. Dette kan også være en extra belastning for vort erhverv.  Der skal jo være kunder til at betale for disse extra ydelser. Det er der måske i de nære markeder, men i de markeder der vokser er det tvivlsomt .Det er hæmmende for vores konkurrenceevne og kan være en årsag til , at virksomheder flytter ud.  Vi skal leve af at være bedre end de andre, så vi skal ikke starte med at spænde ben for os selv. Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden, men heller ikke sætte overliggeren alt for højt.

Vi skal innovere i fødevareindustrien og vi oplever et stigende pres fra vores kunder. Når nu meget styres af relativt få i indkøbere i dagligvarekæderne, kan det blive innovation for innovationens skyld. Kæderne vil gerne differentire sig og vil gerne opfinde det varme vand på en ny måde. Men er dette til gavn for forbrugerne.

 Med de store udfordringer der ligger ud i fremtiden, skal vi måske til at tænke anderledes. Der bliver kamp om råvarerne. Og vi skal være dygtige til at udnytte disse optimalt. En stor ændring , som også kommer til at flytte holdninger bl a til anvendelse af ny teknologi. GMO vil betyde større udbytter og derfor kan flere munde mættes. Så må vi håbe at det ikke bliver overlevelse på kortsigt og døden på lang.

Fødevareministeren var i går ude at stramme kontrollen med drægtige søer landbrugsbesætninger. Et ædelt forehavende, men hvis det er sket med baggrund i fjernsynsprrogrammet Borgen er vi langt ude. Mange politikkere er utrolig opmærksomme på det dags aktuelle. Og man kan godt få den fornemmelse at Danmark styres efter , hvad der er sket i går. Kortsigtet og uden strategi.

Tilbage til krisen. Vi taler meget om arbejdsløsheden. Men det er vel ikke den der er værst. Selvfølgelig er det ikke godt ,at vi ikke kan skabe arbejdspladser. For at skabe arbejdspladser skal vi være konkurrencedygtige, og det blver vi ikke med det antal mennesker vi har på offentlg forsørgelse. Vi skal altså have omkostningerne ned. Ingen tror vel på at lønnen kan sættes ned. Men får vi færre offenlige udgifter er der basis for at sætte skatten ned, som igen giver basis for at holde lønnen i ro og derved en relativ styrkelse af vores konkurrenceevne. Men det bliver det lange seje træk.

Jeg tror der lys forude. I sidste uge var mange kloge mennesker samlet i Davos og en spirende optimisme blev der givet udtryk for.Kan vi begynde også at snakke os ud af krisen er meget vundet. Der er oså psykologi involveret.

Formandens beretning

onsdag, januar 25th, 2012

Formandens beretning

Ja, så er der gået endnu et år siden vi sidst holdt generalforsamling. Et år er kort når man kigger tilbage, men langt når man ser frem. Alt det man skal nå har man masser af tid til, men når man når til enden er der altid noget, man ikke har nået.

Men vi har nået at få en ny regering, ikke fordi det gør den store forskel, men der er dog sat gang i afgiftsforhøjelserne.

Vi har fået en fedtafgift, som rammer vores branche hårdt. Ikke fordi provenuet er særligt højt, ca 1,5 mia, men den er administrativt tung. Det havde været lettere, at udskrive en regning på beløbet og så fordele det på alle. Men der er jo også et sundhedsaspekt i denne afgift, Den skal hindre danskerne i at spise usundt. Hvad det så end betyder. Det betyder, at vi ikke bliver overvægtige og derved , sparer penge i sygdomssektoren. Afgifter på chokolade, vin og øl skal have den samme effekt

Vi får også en øget sukkerafgift. Den skal ud over også at bringe penge i den tomme statskasse også medvirke til at forbedre danskernes sundheds tilstand. Denne afgift kan medføre at flere danske virksomheder bliver tvunget til at outsource produktionen. Dette er blandt andet udmeldingen fra en nordjysk marmelade fabrikant. Men øgede afgifter skal jo væltes over på priserne, hvorved vores varer bliver dyrere.

Forbrugerne reagerer på disse afgifter. De ændrer forbrugsmønster, i hvert fald på kort sigt. Bagerbranchen er hårdt ramt, men også andre brancher mærker, at de øgede omkostninger mindsker konkurrenceevnen. I de seneste måneder er der skat en drastisk stigning i grænsehandelen, med deraf følgende negative påvirkninger på vores total økonomi.

Vi har fået en fødevareminister, der er ryger. Endda med egen rygekabine. Cigaretterne skal også have øgede afgifter, men dog ikke mere end de 7 mia, som denne afgift indbringer, helst ikke skal gå ned.

Vort store offentlige forbrug skal naturligvis finansieres. Vi er jo ikke indstillet på, at mindske vore krav til velfærdssamfundet. Det er svært at tænke nye tanker, men et er givet at den gavebod som den nye regering lovede inden, de blev valgt ikke bliver til noget.

Der tales meget om vores konkurrenceevne skal styrkes og det kan kun ske ved at sænke vores lønninger. Renten er jo historisk lav. Regeringen vil, siger de i forbindelse med en skattereform, sænke skatten på arbejde. Det er også en god vej, men hvis det ikke resulterer i lavere lønninger øger det ikke konkurrenceevnen, men kun rådighedsbeløbet for de der er i arbejde. Det vil naturligvis øge efterspørgslen og derved sætte mere gang i hjulene, med mere beskæftigelse til følge. Men man kunne jo også sænke lønningerne med skatteprovenuet. Vi får jo ikke et mindre rådighedsbeløb, da vi sparer i skat. Derved bliver priserne på vore produkter lavere, således vi af den vej kan genere en større efterspørgsel. Men det bliver nok en vanskelig kamel at sluge.

Fødevareindustrien er ved at tabe pusten. Som helhed ser det ud til at omsætningen i 2011 ligger over både 2009 og 2010, men det er baseret på at priserne har været stigende. I de seneste 3 måneder er den indenlandske omsætning dog faldet med 1,4 %. Eksporten er faldet med 4,6 %. Dette giver stof til eftertanke i industrien. Heldigvis er der solstråle historier, som vi skal høre om senere i aften.

Vi står overfor mange udfordringer. Men rammevilkårene skal være i orden, hvis vi skal bibeholde et erhverv der står for 20 % af den samlede eksport og beskæftiger 150000 mennesker i alle hjørner af landet.

Mulighederne er der. Med et øget focus på BRIK’s landene og konkurrencedygtighed er der også muligheder for danske fødevarevirksomheder.

Sluttelig vil jeg gerne takke mine kollegaer i bestyrelsen for

Lidt af hvert

onsdag, november 30th, 2011

De sidste par uger har bragt flere interessante oplevelser. Senest har Lars Kolind igen været på banen. Et er at han mente , at Fyn skulle have særstaus med hensyn til skattebetaling, noget andet er når man går i tvekamp med ejerne af det selskab han er bestyrelsesformand for. Det er en sikker tabersag. Hvad formålet så end har været, kan der aldrig komme noget godt ud af det, hverken for ham sels eller for selskabet, hvis interesser, han var ansat til at varetage. Nå, men nok om det.
I forrige uge havde jeg en mærkelig oplevelse, som har givet mig stof til eftertanke. Jeg blev placeret i en flyver ved siden af en dame, som ikke var helt appelsinfri. Hun var meget snakkesaglig og vi indledte en til tider filosofisk diskussion. Hun spurgte bl. a, om jeg var lykkelig. Et svært spørgsmål, som jo kræver at man ved hvad lykke er eller også ved, hvad ulykkelighed er, for så må det jo være det modsatte. Jeg mente nok at jeg havde et godt liv, men om jeg ligefrem var lykkelig havde jeg svært ved at svare på. Vi diskuterede også lidelse. Hun mente, at kvinder led når de fødte. Jeg er af den overbevisning, at der er forskel på lidelse og smerte. Smerte er noget fysisk og lidelse er noget mentalt. Dette kunne vi ikke blive enige om. Men vi havde en god samtale. Da vi landede, spurgte hun om jeg ikke kunne følge hende hen til det værtshus, hvor hun skulle vente på sin søster og bad mig om at sørge for at hun fik sin bage med. Her sagde mit indre stop. Men var det ret at gøre sådan. Jeg havde jo mødt min næste, som havde hjælp behov og jeg skred bare. Der er mange gode grunde til ikke at hjælpe. Jeg havde en aftale, men kunne måske godt have nået det, hvis jeg sprang den lovede champagne over. Hvordan hun kom videre ved jeg ikke, men jeg har tænkt meget over siden.

Om DR

torsdag, august 25th, 2011

Jeg er i den heldige situation, at jeg kører meget i bil. Derfor har jeg meget glæde af at høre radio. Jeg tilhører også den generation der er målgruppe for P1. Derfor er min radio altid stillet ind på dette program.

Om morgenen er det altid fyldt med god information og det samme gælder om eftermiddagen, hvis jeg ikke lige kommer lidt tidlig ud, så man sender netværket. Det kan virkelig bringe mit p.. i kog , når Lars Kolind ( forfatter og bestyrelsesmedlem ) er med i panelet. Senest i går var temaet min generations tyveri af resourcer, som skal betales af de yngre generationer, samt de store krav der bliver stillet fra vores side. Lars Kolind, som har sit på det tørre, gennem sit tyveri af penge fra de stakler, som har nedsat hørelse, som jo må have betalt alt for meget for høreapperater. Ellers kunne han jo ikke være blevet rig. Han var meget forarget over, at ældre kunne få rabat på museer, kunne få 65-billetter, køre billigere i bus m v. Vi har jo alle råd var hans konklusion. Måske kender han ingen, der må leve af overførselsindkomster, som folkepension. De har ikke meget at slå til søren for.

Når jeg altid bliver dybt oprørt, når jeg hører Lars Kolind, er det fordi han altid er meget arrogant i sine holdninger. Han har tydelig en foragt for menneske, som ikke har gjort det ligeså godt som han selv. Det er ikke os alle, der bor på et gods og kan tillade os at have holdningen om , at enhver er sin egen lykkes smed. Det er det gode ved at bo i samfund, hvor der er en social ansvarlighed. Og hvor vi tager hånd om de svage. Som fynbo satte jeg naturligvis pris på hans forslag om en flad skat på Fyn. Hans politiske flair var desværre årsag til ,at Liberal Alliance ikke fik flere mandater til sidste folketingsvalg.

Mit råd til DR, smid ham ud af panelet.

 

Tale til damerne

tirsdag, marts 22nd, 2011

Det er ikke så tit man får lov til at sige noget, når vi er samlet på gymnastholdet HOP. Vi har en formand, der er meget glad for at høre sig selv tale, hvorfor det er umuligt for andre at komme til orde. Det gælder til vores spisninger og generalforsamling. Det var derfor en stor overraskelse for, da festudvalget bad mig om at holde tale for damerne, her til vores 100 års arrangement.

Man bliver en smule ydmyg, når man skal holde en tale til damerne. Det er et stort emne, som fylder meget i vores liv. Jeg stod også i et valg. Skulle jeg agere som en stand up komiker, der kommer med den ene vittighed efter den anden, hentet ned fra nettet eller skulle jeg prøve at være lidt mere seriøs. Valget var let. Hvis jeg valgte det første ville det medføre en snarlig skilsmisse. Og det er livet for kort til. Apropos skilsmisser var, der de to fraskilte veninder, der diskuterede hvordan man fik fat i en ny mand. Det er ligesom at finde en parkeringsplads meddelte den ene. Man er nødt til at holde og vente til en anden bakker ud.

Men jeg vil alligevel starte med at tale om os selv. Vi er i dag et hold på 44 glade gamle mænd, der hver mandag og torsdag mødes til styrketræning og volleybold. At der virkelig er tale om gamle mænd, kan man se på gennemsnitsalderen på holdet, som er 68,25 år, hvis vi ikke regner lærerne med. Og 67,93, hvis vi regner de to gymnastiklærere med.

Når jeg ser mig omkring og kun ser på de kvindelige deltagere i aften, kan jeg konstatere at enten har i valgt mænd, der er meget ældre end jer selv eller også er i gået forkert. Hvis det første er tilfældet må I have gjort det for pengenes skyld, for det kan ikke være på grund af udseendet hos disse gamle mænd. Det minder mig om at succes for en mand er at tjene flere penge end hans kone kan bruge. For en kvinde er succes at finde en sådan mand.

Det kan også være på grund af de mange friaftener I har i vinter halvåret. Vi har gennemsnitlig været deltagere på gymnastholdet HOP i 18,57 år, hvilket svarer til, at vi har været hjemmefra 965 aftener. Dette gælder dog kun for dem der trofast er mødt op hver gang. Hvis vi har en mødeprocent på 80 bliver det kun til 772 aftener. Men det betyder også at I har været alene hjemme alle aftener i over 2 år. Så jeg kan godt forstå at I er glade for, at vi går til gymnastik. Ikke meget andet giver så meget frihed.

I skal dog huske på at de, der har en sund sjæl i et sundt legeme risikerer at leve længere, så hvis I har gjort det for pengenes skyld kan det have lange udsigter før I kan kapitalisere dette.

Men nu til det egentlige emne. Der er i alt 2.804.046 kvinder i det danske samfund mod 2.756.587 mænd, så der er mere end 1 til hver. Det er først når man runder de 60 at der er flere kvinder end mænd og i aldersgruppen 90 – 94 er der 4 gange så mange kvinder som mænd. Så I er mere sejlivede eller også er mændene nogle skravl. Der er 242.000 enker mænd kun 70.000 enkemænd, så der er kamp om de ældre mænd. Så mit råd til jer er. Hold fast i det i har, det er svært at finde en ny.

Kvinder er langt mindre kriminelle end mænd, men det kan skyldes at de er smartere. Mandlige røvere forlanger pengene eller livet. Kvinder forlanger begge dele og slipper godt fra det.

Vi kan konstatere, at I har skabt velfærdsstaten. Før kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet var det så som så med velfærden i Danmark. I stedet for at leve på mandens præmisser har I skabt jeres egen dagsorden. I begyndte at tjene penge og forbruge penge. Mange penge. Det ligger jo i de kvindelige gener, at hvad der tjenes det skal forbruges. Det er en meget sund indstilling. Forbrug skaber beskæftigelse altså flere job mere indtjening mere forbrug mere beskæftigelse. En positiv spiral. Alt dette er jeres fortjeneste. Var I blevet hjemme ved kødgryderne, havde vi ikke haft det som vi har det. Apropos kødgryder, er det min grundholdning, at I er gået for langt med delegeringen af arbejdsopgaverne i hjemmet og i kampen for ligestilling. Ligesom vi mænd tidligere havde værnepligt, burde alle piger have et år på husholdningsskole, for at lære rigtig husførelse. I erhvervslivet taler man meget om kompetenceudvikling. Og det er jo sådan at nogle kompetencer er kønsbestemte. Det gælder madlavning og børnepasning. Her de kvindelige gener mændenes overlegne. Derfor skal disse kompetencer videreudvikles. Mændenes evner rækker kun til åbning af rødvin og stegning af møre bøffer på grillen. Man har altid sagt at kvinder kan multitaske og det er netop denne egenskab, der kommer ind her. Hvem andre end kvinder kan plan lægge, købe ind og tilberede en god middag, som også er klar til det aftalte tidspunkt. Vi har set mandlige kokke i fjernsynet, men de er altid stressede og hysteriske. Dette er blandt de egenskaber vi sætter pris på og vi vil ikke gøre meget for at ændre dette forfold.

I har også været gode til at skabe mærkedage. 8. marts. Kvindernes internationale kampdag. Har mændene en sådan. Nej, men det skyldes, at vi allerede har tabt slaget. Kvinderne har sat sig på førersædet og styrer verden. Valentinsdag er en anden. Her forventer I at blive feteret. Og det det bliver I så. Og endelig er der mors dag. Endnu en dag hvor I er i centrum. I er dygtige til at skabe situationer, hvor I selv er i centrum. At der er noget at kæmpe for, viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Dansk Erhverv. 51 % af mændene foretrækker en mandlig leder. Dette til trods for at de aldrig har været vant til andet end at det er kvinderne, der bestemmer. Først er der moderen, der træffer alle beslutninger i hjemmet. Så er der pædagogerne der næsten alle er piger. Så kommer man i skole, hvor alle lærerne nu til dags er kvinder. Når man siger læge, tænker man automatisk på en mand, til trods for at langt de fleste på medicinstudiet er piger. En sekretær er en kvinde, sikkert blondine. Ja, fordommene er mange. Men chefer det skal helst være gamle mænd. Og dem er der jo nok af her i kredsen. Kvinderne har indtaget alle centrale roller i samfundet, blot ikke chefrollen. De fleste partiledere er i dag kvinder og vi får snart den første kvindelige statsminister. Det kan dog undre at kun 29 % af kvinderne foretrækker en kvindelig chef. Men frænde er frænde værst.

Kim Larsen er god til det der med kvinder i Kvinde Min siger han: ”Kvinde Min jeg elsker dig og jeg ved, at du elsker mig. Vi har skændtes tit og du har grædt og lidt, når det har været slemt, men glem det. Jeg har spillet tosset og snydt dig og stjålet af din kærlighed, du ved besked. For du er stadig lige så smuk, som første gang du kyssede mig. Ja vi elsker jer fordi I er smukke og snarrådige og fordi I er som I er.

Benny Andersen har udtalt om kvinder. Jeg sætter kvinder meget højt og der skal de så blive.

Blondiner har altid været et tema, når man taler om kvinder. Jeg ved ikke om det skyldes at det virkelig er sådan at der findes flere naive kvinder end naive mænd. Men det kan også skyldes at mænd bruger disse historier for ikke at blotte deres egen uvidenhed Og så lige til sidst var der kvinden der ringede til SAS. Hvor lang tid tager det at flyve til London, spurgte hun. Et øjeblik, svarede den venlige mand hos SAS. Tusind tak replicerede kvinden.

Og nu vil jeg bede alle mine gymnastkammerater om at udbringe en skål for vore smukke, kloge unge kvinder. Gymnastkammerater. Giv agt, rejs jer, fat glassene m.m.

Rejseholdet

fredag, december 10th, 2010

For mange år siden var der en tv-serie, der hed rejseholdet. En spændende serie med Jens Okking, så vidt jeg husker.

For nogle år siden blev der oprettet et nyt rejsehold. De skulle hjælpe den regionale fødevarekontrol, når de stødte på virksomheder, der ikke kunne overholde lovgivningen. Med stor ildhu gik de ind i sagerne og huskede også at informere pressen om de sager de arbejdede med. Det var vigtigt at få så meget omtale som muligt, da de jo skulle financieres over finansloven. Jo mere presse jo mere arbejde havde de udført jo flere penge blev der bevilget. Men det må være gået tilbage for rejseholdet. I denne uge modtog vi en regning på ca. 1000 kr. Denne skulle dække financieringen af opretholdelse af rejseholdet. Det kan undre at fødevareindustrien selv skal betale for at have en “politimyndighed” til at efterforske de brådne kar . Som borger i dette samfund betaler jeg indirekte gennem skatter for at have et politikorps. Dette burde også gælde, når det handler om rejseholdet.

Jeg ved ikke, hvad de 1000 kr dækker. Jeg har ingen glæde af rejseholdet. Men alligevel skal vi betale en ekstra skat for at opretholde denne myndighed. Synligheden er blevet meget mindre, men det kan jo skyldes, at der ikke er så mange brådne kar, som man antog. Der er normalt en meget høj moral i fødevareindustrien og alle er pålagt egenkontrolprogrammer som løbende bliver checket af de regionale fødevaremyndigheder. Det er derfor ikke ofte at rejseholdet bliver tilkaldt. Hvis ikke man fra statens side mener, at det så vigtigt med denne institution, at man vil betale for denne, burde man nedlægge den.