ErikWurtzKnudsen.dk

Dette er vist nok den 21. Generalforsamling, hvilket betyder at vi har
eksisteret i ca 20 år. Det er nu ikke så vigtigt , hvor gamle vi er ud
over, at vi gerne vil fejre nogle mærkedage. For det , at vi er ca 20 år , betyder at vores generalsekretær har været sekretær i klubben lige så længe. Vi ved alle , at Poul har ydet en kæmpe indsats for klubben, man kan vel sige at uden Poul ingen klub. Han har været krumtappen i klubbens arbejde. Det gælder både vore messerejser og vore øvrige arrangementer. Og der har været mange gennem årene. Det er kun ganske få han ikke både har arrangeret og deltaget i. Altid har hvert arrangement været gennemført med perfektion. Intet bliver overladt til tilfældigheder. Sådan er Poul.Det er mange messerejser Poul har gennemført. Det er der meget arbejde med både før og efter rejserne. Mange små og store problemer er blevet løst. Vi har derfor alle meget at sige Poul tak for. Nu er det ikke sådan , at Poul vil holde, men netop i forbindelse med vores jubilæum synes vi i bestyrelsen, at Poul skal have en lille påskyndelse for sit store arbejde. Så Poul, hvis du vil komme herop,så skal du få en blancochek, på et golfweekendophold for dig og Else. Jeg er overbevist om, at du kan administrere den tillid, vi viser dig, ved ikke at sætte beløb på. Du har jo i alle årene passet godt på foreningens penge.

Applaus.

Og nu til den egentlige beretning. Som jeg ganske rigtigt forudsagde på sidste generalforsamling, har vi fået en ny fødevareminister. Det var godt. Hun er ikke kun en gæv kvinde, hun er også modig. Hun har sagt ja til at besøge Fødevareklubben her i foråret. Vi har haft hende før og hun er bare god. Hun er jo også miljøminister, så hun har sikkert nok at se til. Randzoner er nu ikke mere noget problem til glæde for landbruget. Vi skal ikke have højere miljøkrav end de øvrige EU lande, siger hun. DeT er modigt gjort.Vi får også penge til investeringer i forskning og der kommer penge til styrkelse af exporten. Herudover vil der ske en regelforenkling, hvilket kommer alle fødevarevirksomheder til gode.Så alt i alt et godt valg.

Hvis man ellers er interesseret, så er den økologiske afsætning steget meget i løbet af 2015. Det er godt for de frelste, men måske ikke så godt for de, der gerne vil have størtst mulig produktion, til løsning af bespisningen for de mange mennesker, der sulter. Fuldkorn har også fået tag i danskernes smagsløg. Det er godt for både folkesundheden og økonomien. Det er jo bedre at ydnytte korn 100% end 75%.

Ellers må vi jo sige at flygtningedebatten er det der står højest på den politiske dagsorden. Vi burde tage flere flygtninge ind i vort land. Ikke nødvendigvis for deres skyld, men også for vores egen. Hvis vi vil have vækst på længere sigt kommer vi til at mangle både hænder og hoveder. Flygtninge er også forbrugere i de lokalsamfund , de bor i og dermed er de med til at skabe beskæftigelse der. Den lokale købmand er glad ved den øgede omsætning. Hvor pengene kommer fra er jo ikke købmandens problem. Men vi har ikke råd, siger alle politikere . Så lad dem blive i de andre lande. Men det er dumt, hvis vi ellers kunne sortere i dem , der kommer hertil. Vi har brug for de , der både kan arbejde, har en god uddannelse og kan bruge hovedet.Så det vil være effektivt,hvis vi testede dem ved grænsen.

For Fødevareklubben har det også været et godt år. Vi har gennemført stort set alle de arrangementer, som vi har planlagt. Vi har også haft medlemsfremgang. Så vi nu er XXL medlemmer. Jeg håber I vil tage min beretning til efterretning, den bliver alligevel ikke ændret.

Så er valgkampen igang. Jeg håber ikke det skal tage et halvt år, for det er da ulideligt at høre på Thorning og Løkke. Man fristes til at tro , at de anser alle danske for at være dumme. For hvor kommer der floskler fra begge sider. Bliv konkrete, så vi ved , hvad vi skal vælge imellem. Hovedtemaet er jo ikke ,hvad de andre ikke fik gjort og ikke taget ansvar for i de sidste 20 år. Men hvad skal vi gøre her og nu for at bringe os fremad.
Der må være andre muligheder end de to til at løse fremtidens udfordringer. De må begge være tonedøve, når de ikke kan høre , at vi forventer mere af vores ledere, end det de to bringer på banen. Mudderkastning har vi haft nok af, og det har vi ikke brug for. Vi vil have ledere med visioner, og som vil tage ansvar. Hvad med et konstruktivt samarbejde, der er synligt for befolkningen.
Vi har brug for, at der kommer mere gang i beskæftigelsen. Det løser mange af tidens udfordringer. Med en øget beskæftigelse kommer flere indvandrere i arbejde og vil på sigt løse integrationsproblemet. Ved stigende beskæftigelse vil flere kontanthjælpsmodtagere få et arbejde, således at et kontanthjælpsloft kan glemmes. Ved stigende beskæftigelse kan man allokere flere resurser fra den offentlige sektor over til den private sektor, således at vi får en bedre balance. Ja, vi vil få et bedre samfund, hvis vi alle var i arbejde. Så opgaven består i alt sin enkelthed i, at skaffe bedre rammevilkår for industri og landbrug, således at de bliver mere konkurrencedygtige. Konjunkturene er med os , så det kan vel ikke være så svært.

Så skal vi til det igen. At stemme om et forbehold. Alle de EU positive partier er gået sammen om at få de danske vælgere til at ophæve et af vore forbehold. Som altid er det en proces, hvor hvis vi stemmer ja, er der ingen vej tilbage. Sådan er det hver gang. Nu skal vi , for forsat at være med i europolsamarbejdet, ophæve hele retsforbeholdet. Men er det nu godt for danskerne. Selvfølgelig skal vi fortsat være med, men er det nødvendigt at ophæve hele vores retsforbehold. Jeg er overbevist om, at de øvrige EU lande gerne vil have os med i samarbejdet uden at vi behøver at gå fuldt ind. De har også brug for os. Det må jo komme an på en prøve. Det der bekymrer mig er at overlade for mange beslutninger til både danske og europæiske politikere, når det gælder danske forhold. Når vi afgiver suverænitet, får vi den aldrig igen. Vi kommer jo ikke til at stemme igen. Derfor er det farligt at afgive suverænitet. EU er en forening af nationalstater. Sådan skal det fortsat være. Vi har set alt for meget Union. Det er ikke i den europæiske befolknings interesse. Dertil er vi alt for forskellige. Der er selvfølgelig lang tid til vi skal stemme, men vi skal på barrikaderne nu. Det handler om vore børns fremtid.

Jeg kan huske fra dengang jeg var barn, at vi slet ikke havde nogen fornemmelse af, hvad vores forældre gik og lavede , når de var på arbejde. Hvad naboen lavede, han var gartner, anede vi heller ikke. Jeg ved ikke om nutidens børn er mere oplyste. Så derfor fik jeg en meget god oplevelse, da jeg var med sønnen på arbejde. Han er ansat på Nordisk Film og er igang med at optage et quizprogram, der kaldes ” Splittet “. Jeg var der på tredie optagelsesdag. Det var spændende at møde en flok engagerede mennesker, der i respekt for hinandens roller i det meget komplicerede arbejde, at få et program til at blive til, virkede som det ideelle team.
Når man ser rulleteksterne efter et tv-program, undres man over, hvor mange navne, der løber hen over skærmen. Men jeg er nu blevet overbevist om, at det ikke er en for mange. Hvem tænker på, hvormeget der skal tænkes på under en sådan optagelse. Men det er meget. Derfor er det dejligt, at se den professionalisme der bliver gået til sagen med, lige fra studievært til runner. Selv når noget går galt, softwaren gør ikke som vi vil, bevares roen og løsninger findes.
I kan glæde jer til 2.påskedag, hvor første program bliver udsendt på TV3. Det bliver en stor dag, jeg føler næsten , at jeg er en del af teamet

Jeg kom tilfældigvis til at se programmet ” Danmarrks dejligste slotshoteller ” med Cecilie Frøkjær den anden dag. Sjældent har jeg set noget lignende. Det var gratis reklame, for de viste hoteller. Måske skal vi hjælpe den danske lavadel med at få økonomi i at drive deres store boliger. Men der er dog grænser for hvad vi skal bruge tvfladen til. Mange andre små hoteller har også svært ved at få det til at løbe rundt. For blot at nævne Lindelse kro og Hårby kro, som sikkert også gerne vil have gratis tv reklame. Vi ved jo, hvad det koster at reklamere i fjernsynet. Er det så forbruger oplysning eller er det for at give deltagerne, Julie Lahme og Jacob Rais en oplevelse. Programmet er efter min overbevisning kun gratis reklame og burde ikke være på programfladen.

En anden form for gratis reklame er den stigende anvendelse af nye folketingskandidater. Jeg tænker her især på Mads Holger, Henrik Dahl og Naser Kahder. De bliver nu brugt i mange debatter i tv. De bliver derfor meget synlige og får mange muligheder for at fremføre deres synspunkter. Man kan spørge om det er godt for demokratiet at det er tv-stationerne, der skal være med til at promovere visse folketingskandidater. For den der er opstillet i Otterup-kredsen og som ikke har den mulighed,virker det som en ulige form for konkurrence. Jeg er godt klar over at etablerede folketingsmedlemmer har lettere ved at komme i medierne og derved lettere for valg ved det forestående folketingsvalg, men i demokratiets ånd burde alle kandidater have lige adgang til tv mediet.

2014 har været et godt år for Fødevareklubben. Vi har haft et passende antal arrangementer og arrangeret det rigtige antal messerejser. At jeg kan sige det skyldes, at bestyrelsen ikke har fået nogen klager over de dispositioner, vi har foretaget. At vi så ved at ikke alt gik som planlagt er noget andet. I øvrigt kan oplyses at vi er 332 medlemmer og at vi har haft 6000 besøgende på vores hjemmeside.
Vi har således inviteret vores fødevareminister flere gange ,men han har desværre ikke haft tid til at komme til os. Til gengæld blev vi inviteret til et møde hos ham, som vi så takkede nej til. Vi har jo ikke som forening nogen politisk dagsorden, som vi ville forelægge. Vi troede, at han kunne være interesseret i at komme ud i den virkelige verden, for at høre om livet der. Men det kunne han ikke afse tid til. Han fik dog tid til at finde Danmarks nationalret. Stegt flæsk med persillesovs, et rigtigt godt valg. Det giver det rigtige signal, og da vi producerer mange svin også en afsætningsmæssig platform, nu russerne har sagt fra.
Nu skal vi så have valg i 2015 og så får vi en ny fødevareminister. Så må vi jo håbe at han/hun vil besøge os. Det bliver et spændende valg . Vi stemmer blåt, men vil ikke have Lars Lykke som statsminister. Vi vil hellere have Helle, men hun er kun blå i handling ikke af sind. Så måske bliver det en tredje.
Alle taler meget om vækst. Og det skal der til. Vi skal have de arbejdsløse ud på arbejdsmarkedet. Der er i alt 131.300 fuldtidsledige pr 6.januar og der er 2.826.000 i arbejdsstyrken. Hvis alle kom i arbejde ville det svare til at vi kan få en vækst på 4,6%, såfremt vi ikke har nogen produktivitetsvækst, da den danske befolkning er rimelig stabil på et niveau på 5.635.000, hvortil kommer nettoindvandringen på ca 17.000.
Det er derfor begrænset, hvor stor en vækst vi reelt kan få i fremtiden. Hvis vi ikke gør noget andet. Hvis vi vil have en ordentlig vækst over de kommende år, må vi enten øge indvandringen eller få nogle af dem på overførselsindkomst til at arbejde. At øge indvandringen af folk, som vil bidrage, kan blive svært med det nuværende skattesystem, og at mindske antallet på overførselsindkomst, kan også blive vanskelig. Det er jo så vi pensionister , det kommer til at gå ud over. Vi har det jo lige så godt.
Direktøren for Landbrug og Fødevarer har også været inviteret flere gange. Hvad enten han hed Gade eller hun hed Hækkerup. Som I sikkert har konstateret , lykkedes det heller ikke. De svarer end ikke. Jeg håber ikke der er gået for meget Københavneri i foretagendet. Men vi kom alligevel gennem året.
Året var også præget af listeriaskræk. Antallet af tilbagetrækninger af fødevarer var dobbelt så stor som i 2013, næsten 100 var der i andet halvår. Der er således fundet listeria i rullepølser, leverpostej, fiskefrikadeller, sildepostej, rødkål, ja selv i økologiske skimmeloste. Vi er blevet mere påpasselige. Vi skal for alt i verden ikke i medierne, det kan jo lukke en virksomhed. Egenkontrollen er blevet meget bedre. Vi skal som forbrugere kunne være sikre på at det kun er gode sunde fødevarer der kommer på markedet. Men det kan vi også.
Den stigende svindel med fødevarer har også været på dagsordenen. Forfalskede fødevarer krydser grænserne. Olivenolie er et godt eksempel. I stedet for ekstajomfruolie bruger de et billigere produkt. Der er eksempler på kaffe med kviste og blade og te med savsmuld. Dette er noget vi alle skal være opmærksomme på.
Krisen er ved at være overstået og vi kan derfor se frem til bedre tider, selvom jeg ikke synes de har været så ringe. Så kan vi få gang i hjulene igen. Landbruget ligger lidt underdrejet, men vi må håbe på der er løsninger på vej
Til slut vil jeg håbe, at iværksættertrangen kommer til at slå igennem i fødevarebranchen. Vi har brug for unge ildsjæle, der kan skabe fremtidens arbejdspladser.

Vi skal være tolerante, men det kan være svært i disse tider. Vi skal acceptere, at nogle ikke synes at det samfund vi har opbygget ikke er det samfund ,som de synes er det bedste. Vi skal kæmpe for alt hvad vi har kært, dø om så det gælder, og alligevel vende den anden kind til. Det kan være svært. Der er forskel på muslimer siger alle, men nogen er gode og nogen er onde. IS er slemme,så dem må godt slå ihjel og vi skal forhindre at unge danske ikke kæmper på den forkerte side. De er landsforrædere. Nogle er knapt så slemme, dem fra grimhøjjmoskeen. Dem skal vi gå i dialog med, for på demokratisk vis at overbevise dem om at de har uret. Men vi taler nok for døve ører. Nogle er helt ok og dem skal vi kæmpe sammen med. Hvem der er hvem er svært at vide, for når man accepterer sharialovgivning, mandssamfund med ret til at bestemme over kvinders rettigheder mv, ligger det langt væk fra hvad vi har kært. Det var måske bedst, hvis de tog hen hvor der fæller har magten og indflydelsen. At de så ikke kan blive enige og slår hinanden ihjel er så ikke vores sag. Vi skal slå alt det onde ned, men har vi retten til at bestemme,hvad der godt og ondt. Vi skal jo være tolerante og acceptere at der er nogen som ikke har de samme værdier, som os. Men vi skal ikke være tossegode, så det fører til vores egen undergang.

Så er vi ved slutningen af året 2014. Et år er gået og et nyt år er på vej og vi ved ikke hvad det vil bringe. I aftes var der en tv udsendelse på DR 1, der så tilbage på vejret i 2014. Sikkert meget interessant, men hvad skal vi bruge det til. Vi skal jo skue fremad. Min gamle bekendt, Nils Villemoes, sagde om fremtiden, at det var som at se gennem et hul , hvor alt var sort eller et ubeskrvet blad. Vi kan ikke se ind fremtiden og vi ved ikke, hvad den bringer. Vi lever altid i nuet og må udnytte dette bedst muligt.. Vi kan planlægge, men forudsætningerne kan hele tiden ændre sig. Holger min gode ven havde planlagt en skiferie i uge 7 til Sankt Anton, men faldt og så slog hoften, så den måtte han aflyse. Det er vigtigt at vi optimerer nuet, derved får vi det bedste liv. Mange aviser vil have os til gætte, hvormange grand slam titler Caroline Wosniakii vinder i 2015. Det er der ingen der ved og hvor skulle vi vide det fra. Er det interesant. Nej egentlig ikke. Ingen kan forudsige fremtiden, det er et sort hul. Men leve i nuet det kan vi og det vil bringe os mange gode timer i det nye år. Godt nytår til alle jeg kender.