Glædelig jul

december 24th, 2008

Først og fremmest glædelig jul til alle mine trofaste læsere( alle tre). Jeg lovede jo at komme tilbage inden jul og det er så det, jeg gør.

Som så mange andre var vi til julefrokost i år. Denne er en gammel tradition og bliver holdt på Vindelev kro, hvor Jonna kræser for os. Vi får altid dejlig hjemmelavet mad, men det er jo uinteressant for dem der ikke var med. Og det er jo de fleste. Vi kom der til at diskutere kvindens fortrinsstilling her i livet.

Når man skriver julekort hedder det ” Karen og Børge ” altså kvindens navn først. Når man skal sætte sig, er det herrens pligt at trække stolen ud , så borddamen kan sætte sig først. Det eneste jeg kan komme i tanke om, hvor kvinder kommer i anden række er, når man går op ad en stige eller op ad trapper. Men det er der sikkert en anden årsag til og gælder dette også i Scotland.

Mænd skal også åbne døren for kvinder. Ja, det er hårdt at være mand og altid komme i anden række. Ligestilling er derfor et opreklameret begreb. Det gælder kun i visse sammenhænge.

Men julen er over os sammen med finanskrisen. Bankerne får den ene hjælpepakke efter den anden, men det ser ud som om det kun er hjælp til bankerne. Renten sættes ned, men så sættes gebyrerne op. Enhver er sig selv nærmest og det gælder i høj grad bankerne. Gaverne bliver derfor små og få i år, og måske er de købt på udsalg i den måned , hvor forbruget plejer at gå amok. Ja, verden er ikke, hvad den har været. Den bliver heller ikke den samme igen. Vi kan blandt andet vente os skattesænkninger til næste år, hvis ellers regeringen er troværdig og man kan jo spørge sig selv, hvorfor den ikke skulle være det. Vi ser frem til nye initiativer på dette område.

Finanskrisen har også medført, at nye forretningskoncepter er blevet udviklet. Jeg skulle således købe en billet med Norvigian til Oslo. Jeg kunne som tillægsydelse købe en forsikring mod at selskabet gik konkurs i perioden frem til afrejsen. Præmien ville blive tillagt prisen, men jeg tjekkede ikke om pengene blev sendt videre til et forsikringsselskab eller om flyselskabet selvforsikrer. Men smart er det. Det kunne jo også være man skulle tegne en forsikring mod at forsikringsselskabet gik konkurs . Man kan jo ikke være sikker i disse tider.Jeg gjorde det dog ikke, da jeg på det seneste har lært , at hvis man betaler med et internationalt kreditkort, får man pengene tilbage i en sådan situation. Det gælder ikke for Dankort, der får man en simpel fordring, som der aldrig er dækning for. Jeg ved ikke om man kan forsikre mod det, men det kan man sikkert. Jeg har derfor overvejet, hvordan man kan udvikle dette forretningskoncept, men det er klart at med det stigende antal konkurser, bliver det mere risikabelt. Se nu bare B & O, som snart er dømt ude. Langsigtede forbrugsgoder har det svært i tiden, men også fødevarer er blevet konjunkturfølsomme. Vi kommer derfor til at se mange konkurser i de kommende måneder. Mest som følge af mangel på likviditet, som bankerne ellers plejer at stille til rådighed. Cash is king og no cash er døden. Men sådan er livet.

På trods af de mørke skyer vil jeg ønske alle et lykkebringende nytår. Uanset hvad der sker, bliver det forår og sommer, inden det bliver efterår og vinter. Dagene bliver længere og lysere, så vi er på rette vej.

Om op og ned

november 23rd, 2008

Nogle gode historier bliver aldrig fortalt, dels fordi ingen gider fortælle dem, dels fordi man vurderer, at ingen gider høre dem. Når de er gode ,fortjener de oså at blive fortalt. Derfor vil jeg fortælle om en god ven, jeg har, som netop har solgt sin virksomhed. Han har i forbindelse med handelen accepteret et job i USA i de næste 3 år. Så han er flyttet til USA sammen med sin kone. Det er måske ikke noget at fortælle om, hvis ikke det var, fordi manden er 70 år og stadig tror ,at livet er uendeligt. Nu vil nogen nok sige, at det har noget med skatten at gøre, men jeg kan love jer, at det ikke kun er derfor. Manden vil videreudvikle virksomheden ,fordi han tror på fremtiden. Når man ved, hvilket offer det er at forlade børn og børnebørn ,er det en stor beslutning at tage. Der var nogle flere, der skulle have samme gåpåmod, så vi kan få gang i hjulene igen.

Jeg har spekuleret en del på begreberne op og ned. Vi har krise, fordi kurserne på aktier går ned og boligpriserne går ned. Men hvis man er på cykeltur, ser man frem til at det går nedad. Så kan man slappe af. Når priserne går op er det noget skidt, ligesom når man cykler. Op ad bakke er ikke rart. Det er altså svært at vide om op er godt eller skidt og det samme gælder med ned. Jeg håber derfor, at aktiekurserne går op og renten går ned. Eller måske skulle renten hellere gå op , så min pensionsopsparring kan blive større . Priserne på biler går ned. Jeg skal købe ny bil og frygter regeringens udspil 0m at sætte registreringsafgiften ned. Hvad sker, der så med min kones helt nye Fiat 500. Den falder i værdi, og det ønsker jeg jo ikke. Men folk køber ingen biler, fordi prisen er for høj eller fordi bankerne slet ikke kan finde deres ben at stå på . Et er sikkert, noget må gøres for at få gang i salget af biler. Den danske bilpark skal fornyes ud fra et miljøsynspunkt. Det skal bare gøres sådan at mine værdier ikke går ned.

Det er altså svært at forholde sig til op eller ned. Levealderen skal helst gå op. Sygefraværet skal helst gå ned. Ventetiden skal helst gå ned på hospitalerne. Mariehønsene skal helst stige op for at bede om dejligt vejr. Men ét er sikkert. Man er nødt til at være på toppen inden det kan begynde at gå nedad .

At der kan være koldt på toppen, tror jeg, Birthe Rønn Hornbech må sande for tiden. Hun er ikke populær hverken blandt venner eller fjender. Så ministerlivet er nok lidt svært. Vi må alle have nogen, der holder af én og støtter én i livets svære besluninger. Nogen, der kan hjælpe med at se, hvad der er op eller ned på en sag. Så jeg håber, at integrationsministeren kommer igennem, så hun ikke falder ned fra tinderne.

Til mine trofaste læsere, vil jeg love at komme igen inden jul. Men god advent.

Lidt af hvert

november 6th, 2008

Så er det igen tid til at lave lidt reklame. Jeg har tidligere kritiseret de danske tv- kanaler for at bruge for mange genudsendelser og have en programflade, det er ganske uinteressant. Det kan man ikke sige om dækningen af det amerikanske præsidentvalg. Sjældent har man set så mange experter analysere og udtale sig om en mand og hans hensigter og formåen. Det var live- tv. Også ganske almindelige mennesker fik lov til at komme til orde. Nu bliver det spændende at se, hvilke ændriger der sker i min dagligdag baseret på dette” historiske” valg. Betyder det noget, at vi får i neger i det hvide hus. Hjælper det på kursen på mine aktier.

Den finansielle krise, som jo efter alles opfattelse rammer alle, enten gennem stigende renter eller faldende huspriser ( de to ting hænger sammen) har fået vores allesammens statsminister op af stolen. Nu er det tiden, at vi skal stemme om eurosamarbejdet. Han er klog mand denne Anders Fog. Han ved godt at 53% af den danske befolkning er imod Euroen, men lige nu er renten lidt højere i Danmark end i Euroland, så det er nu , der skal smedes, jernet er jo varmt. Uheldigvis er der i en sådan beslutning ingen fortrydelsesret. En gang Euro altid Euro. Vi skal altså give afkald på langsigtede frihedsgrader i den økomomiske politik for en kortsigtet rentegevinst. Men så dumme er danskerne heller ikke. Vi lader os ikke lokke. Så det bliver ikke nu Hr. Minister.

Jeg skal også lige gøre reklame for tv programmet “Tjenesten”, som sendes på allle hverdage kl 22.20 på DR 2. Aktuel fjernsyn, når det er bedst. Vel er det satire, men selv i ironi er der mange sandheder. Det er blot en måde at komme af med sit budskab på. Min søn ,Nicolai, er med til at lave programmet og det borger for kvaliteten.

Sidst men ikke mindst vil jeg råde alle til at gå ud og bruge mange penge, så vi kan få gang i hjulene igen. Ingen er jo blevet fattigere på det seneste, men det går blot ikke helt så stærkt. Men vi forstærker jo selv effekten af den finansielle krise ved at holde op med at forbruge. Ingen efterspørgsel-ingen produktion- intet arbejde- ingen penge til forbrug. Altså en negativ spiral. Lad os komme ud af den .

Nu nærmer vi os jul og safterne stiger op til julefrokosten. Lad dig ikke gå på af det, men køb mere danskproduceret saft gerne fra Sunprojuice.

Om forbud og andet

september 18th, 2008

Jeg var i sidste weekend så heldig at være inviteret til fødselsdag på Hotel Hesselet i Nyborg. Hvilket dejlig hotel og hvilke dejlige værelser. Alle naturligvis ikke- ryger værelser. Stor var min forundring, da jeg så et skilt på værelset ,der bekendtgjorde, at hvis man røg på værelset, ville man blive debiteret 1500 kr. Det vil altså sige, at det er legalt nok at ryge på værelset blot man betaler for det. Det er selvfølgeligt lidt dyrt at få en enkelt cigaret, men dog ikke uoverskueligt. Hotel Hesselet er ikke det eneste hotel, der har disse regler. Jeg har set det mange steder. Hvilken herlig dobbeltmoral. Et forbud er vel et forbud.

Der er altså grobund for Kim Larsen og andre godtfolks reaktion på rygeforbudet. Har man penge nok kan alt lade sig gøre.

Man kan selvfølgelig bruge samme argumentation, når man ser på fartbøder, men der er sanktionerne jo lidt hårdere. Et klip- toklip og derefter er det af med kørekortet, hvilket man selvfølgelig også kan betale sig fra, men når man først får frataget rettigheden til at føre motorkøretøj, bliver livet vanskeligere.

Men vi lever jo i “Forbuds Danmark.” Flere og flere regler skal vi overholde. Mængden af reguleringer har aldrig været større og det med en liberal regering. Som det er fremgået af de seneste analyser, har vi nu overhalet svenskerne på dette punkt. Afregulering bliver nok det næste tiltag. Det viser jo foretagsomhed, når man først laver en regel for derefter at ændre den. Og foretagsomhed er jo det vi hele tiden søger.

Om smålighed og medieliderlighed

juni 23rd, 2008

Så er det agurketid igen. Ugens nyhed var vor vicestatsministers uhæmmede brug af ” firmabilen”. Det er dog for galt, at han bliver hentet i lufthavnen, for at blive kørt til sit hjem på Fyn. Tanken om at han arbejder mange timer i døgnet for at følge med og kunne træffe de rigtige beslutninger ligger enhver journalist fjernt.

Vi går i små sko her i landet og janteloven er stadig gældende. Hvis vi vil have politikere, der har kapacitet, må de også have de nødvendige værktøjer og frihedsgrader til at udføre deres job. At blive kikket over skulderen og løbende set efter i kortene hører med til jobbet, men det kan vel ikke sådan at selv de mindste ting, skal udstilles til offenlig forargelse.

Andre vil så gerne have medieomtale. Der er snart ikke det, man kan få folk til for at komme i fjernsynet i primetime. Senest har vores ”first lady” sagt ja til at deltage i “Vild med dans”. Det er naturlivis et scoop for TV2, at man kan få så kendt en person til at stille op. Men hvad er formålet for Annemette Rasmussen. Skal hun fra at være ganske anonym nu til at være en central figur i alle ugebladene . Eller er for at styrke hendes mand i hans stræben efter at gøre international karriere. Man kan spørge sig selv om det bringer os videre.

Som statsministerfrue har man også et ansvar og der må være grænser for, hvad man vil lade sig bruge til. Selvom man er vild med dans, kan man jo udfolde dette andre steder end i fuld offentlig bevågenhed. Der findes andre og bedre måder for en statsministerfrue at profilere sig selv på. Man skal ikke lade medierne slå plat på et ellers fortrinligt image. Så Annemette tænk dig om endnu engang inden optagelserne løber af stablen.

Om rullegræs

juni 10th, 2008

Jeg har nu været i mit nye job i 1 måned og når man kommer til et nyt sted , er der meget man skal lære. Nye mennesker, nye produkter, nyekunder osv. Nye udfordringer er der også.

En medarbejder i virksomheden har købt et nyt hus og er ved at anlægge sin have. I den forbindelse skulle der anlægges en stor græsplæne og valget stod nu mellem at købe græsfrø for et par tusinde kroner eller købe rullegræs for 14.000 kr. Når man sår græs, varer det en rum tid , inden man kan anvende plænen . Op til et par år og med små børn , der gerne vil ud i den danske sommer , er det selvfølgelig smartere med rullegræs. Her kan plænen efter stedse vanding bruges i løbet af kort tid. Dette til glæde for alle. Børn kan jo ikke lege på en nysået plæne, ligesom de bliver meget snavsede, hvis de leger på den rene muld. Behovet for tøj- og børnevask stiger. Det er altså ikke gratis heller at gå at vente på, at græsset bliver grønnere. Der er altså return on investment.

Græsset er jo altid grønnere i naboens have. Hvorfor det gælder om at få græsset grønt så hurtigt som muligt. Valget var derfor enkelt. Rullegræs.

Når man kommer som ny direktør, er der jo kun jord i hovedet til at starte med. Hovedet skal langsomt fyldes op med kundskaber om forretningsgange, produktkalkyler, produktionsforskrifter og alt det andet som er nødvendig at vide for at kunne drive netop denne virksomhed. Selvfølgelig har man at grundlag af viden, men der skal jo vokse grønt græs på dette, som skal bringe virksomheden frem. Dette skal ske i et rask tempo, så man er bedre funderet til at tage de rigtige beslutninger. Derfor kom jeg til at tænke på rullegræs.

Det ville jo være smart, hvis man hver gang man stod overfor nye udfordringer, kunne købe noget rullegræs. I nogen udstrækning er det også muligt. Det gælder jo om at bruge de resourcer og kvaliteter , der findes i enhver organisation til at få græsset til at gro lidt hurtigere. Selvom dette måske er mere jordbearbejning end såning, så er det en genvej til en flot græsplæne. Det gælder ikke altid at springe over, hvor gærdet er lavest, men det er heller ikke tilfældet med rullegræs, her får man en god kvalitet på kort tid.

Jeg har endnu ikke fundet en leverandør til rullegræs i hjernen, men jeg er overbevist om at der er millioner at tjene, såfremt man kunne sikre en hurtig indlæring i nye virksomhedskulturer og nye måder at løse opgaver på. Her tænker jeg ikke på nye managementteorier, men på måder hvor det ikke kun er hårdt arbejde at sætte sig ind i nye problemstillinger. Men jeg tror desværre ikke, at det bliver i min tid, at et sådant koncept bliver udviklet. Indtil da må jeg nøjes med den gammeldags facon. Arbejde hårdt og skabe den nye erfaring, der gør én til en bedre beslutningstager. Men jeg vil alligevel søge efter rullegræs.

Fødevarepriser

maj 17th, 2008

Jeg var mandag den 10 marts 2008 indlægsholder på et medlemsmøde i Fødevareklubben om fødevarepriser. Det blev en spændende aften, da forventningerne til de fremtidige fødevarepriser blandt indlægsholderne var forskellige. Stiger udbuddet, således at priserne på råvarer falder eller stiger efterspørgslen mere end udbuddet således at priserne stigerne. Ingen ved det så derfor bliver det som altid svært at spå om fremtiden.

Men der er fortsat stor interesse for netop fødevarepriser og især de stigninger, der er blevet gennemført baseret på de højere råvarepriser. Specielt har mel- og brødpriserne været udsat for kraftig debat. I et sådant omfang at konkurrencestyrelsen har følt sig nødsaget til at undersøge forholdene.

Nu er det jo sådant, at når kornpriserne stiger med 100%, så stiger melpriserne med ca 110%. Det er simpel matematik. Når melpriserne stiger med 110%, så stiger brødpriser 10-15%. Man kan således ikke forundres over at brød stiger med 15 -20%, da alle andre råvarer også stiger.Hertil kommer at lønudviklingen heller ikke står stille under de nuværende konjunkturer.

Andre fødevarer stiger også. Både mælkeprodukter og kødprodukter er steget. Eneste undtagelse er grisekød, som ikke er steget endnu, men det kommer. Vi må derfor acceptere, at vi kommer til at bruge lidt mere af vor disponible indkomst til fødevarer, men det bliver meget marginelt, under 1%, og det er vel plads til i budgetter, hvor ferier, underholdning m.v. tager meget plads. Jeg tænker stadig tilbage på dengang, da der ikke var mobiltelefoner. Det er ikke til debat, de penge finder vi i budgettet.

Transportudgifterne vejer også tungt i husholdningsbudgettet og ser vi også store udsving, men vi tilpasser os.

Jeg forudser at vi ikke vil få prisfald, hverken på kort eller lang sigt, da efterspørgslen vil være stadig stigende i og med der stadig bliver flere mennesker der skal mættes og at verdens befolkning bliver gradvis rigere.

Lidt om fodbold

maj 7th, 2008

I dag kan blive den store dag for Vejle Boldklub. Allerede nu kan de sikre sig oprykning til superligaen og det er stort, når der endnu mangler 7 kampe. Jeg er sikker på, at alle glæder sig. Men sådan er det jo med alt her i livet. Vi vil gerne se fremgang og helst holde os på et højt niveau. Men det kræver også, at vi har de nødvendige resourcer og at vi er stand til hele tiden at holder os i form til at yde. Der stilles krav til os hver dag .

Vi skal altså dagligt træne vore evner. Det er det fodboldspillere gør for at kunne yde en optimal indsats på kampdagene. Da vi i modsætning til sportsfolk spiller kamp hver dag er det vigtigt at vi kan kombinere kamp og træning for hele tiden at blive bedre. Derfor må vi hele tiden arbejde til grænsen af vores ydeevne. Det giver styrke og bedre forudsætninger for hele tiden at performe. Og det er jo , hvad omverdenen og vi selv forlanger.

I fodbold er det vigtigt, at man har en træner. En der har det store overblik og som kan analysere modstanderne og lægge den rigtige strategi. Sådan er det ikke altid i vores dagligdag. Oftest må vi selv træffe beslutninger, som gerne skulle føre hen til det mål, vi har sat os. På jobbet har de fleste af os en chef, der skal udføre trænerjobbet. Men som på fodboldbanen er det jo ikke træneren, der spiller. Derfor er det vigtigt at taktikken og organisationen er lagt fast, så alle kan forstå den. Det er den eneste måde et hold bliver stærkt på. Reglerne må være kendte for alle, således at man kan trække på samme hammel. Det er måden at få succes på.

Når man rykker op i superligaen, kan der være behov for nye spillere, ikke kun fordi de gamle er blevet for gamle. Men også fordi taktikken og organisationen skal tilpasses de nye modstandere. Denne omorganisering er en vigtig del af trænerens opgave. Det betyder ikke nødvendigvis at de gamle er ubrugelige, men de skal måske spille på et lavere niveau. Men det er klart at jo mere man træner desto længere holder man på det høje niveau.

God træningslyst

Om at være kendt

marts 17th, 2008

Jeg læste forleden i JyllandsPosten , at Anna Castbjerg eller hvad hun nu hedder, blev 60 år. Tillykke med det.

Vi husker hende alle for at have snydt med nogle eksamensbeviser inden hun fik jobbet som museumsinspektør på Arken. Altså en gemen svindler.

Hvorfor er det vigtigt for JP at nævne hende. Hun har givetvis ikke selv sat notatet i, da man ikke kunne oplyse hendes bopæl og ikke vidste noget om hvad hun lavede. Men alligevel fandt man det intersessant, at hun havde fødselsdag. Er det ikke sådant man burde glemme.

JP er nu også gået igang med at finde kvinderne bag Blekingegade-banden. Jeg ved ikke, hvad det kan have af interesse for omverdenen, hvad det er for mennesker , der har eller er gift med en flok kriminelle. Men kan blot konstatere at hvis man vil have pressens bevågenhed, skal man være svindler eller tilknyttet det kriminelle miljø.

Man kunne måske fokusere lidt mere på de mange positive historier, der trods alt hænder hver dag.

Om ældre

februar 9th, 2008

Det er næsten altid godt at høre P1 på DR, og det var det også i sidste uges P1 business. Diskutionen var omkring aldersgrænser for betyrelser og direktioner, samt om hvor meget erfaring og ekspertise, der går ubeskæftiget rundt i en tid , hvor vi mangler arbejdskraft. Blandt de kloge var både Steen Langebæk, aktiv 80-årig, og vor beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og konklusionen var klar. Det er ikke alderen, der nødvendigvis er det , der gør, om man er brugbar eller ej.

Der er mange eksempler på, at man kan være et stort aktiv, selvom man har rundet pensionsalderen. Det er iøvrigt bemærkelsesværdig at selvstændige gerne arbejder længere. Men de bestemmer jo også selv , hvornår de ikke synes, at de kan bidrage mere. Lysten til at arbejde har altså ikke noget med alder at gøre. Men noget med det enkelte individ at gøre. Jeg kender en 69-årig glarmester, der stadig ønsker at ekspandere sin forretning ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Det har noget med livsmod at gøre eller bare det at fortsætte med at gøre , hvad man er god til , som de siger i Danske Bank.

Nu er det ikke sådant, at det er bedre eller mere rigtigt at udskyde sin pensionsalder. Man skal have lov til at prioritere selv, og hvis man synes det er bedre at tage på lange rejser eller på anden måde nyde livet, skal man gøre det med god samvittighed. Vi skal blot have muligheden for at vælge.

Men hvis man gerne vil hjælpe til, for at mindske manglen på hænder, er det så en mulighed? Ja, det er det måske, hvis man er i job. Ellers tror jeg , det er vanskeligt. Vi ser det ofte i fyringsrunder, og de begynder måske at komme, at det er de ældre, og man skal ikke være særlig gammel for at tilhøre denne gruppe, der først ryger ud. Ikke noget med kvalifikationer, men gerne et alderskriterie. De går jo alligevel på efterløn.

Jeg har ikke belæg for en påstand om, at jeg ikke tror, at mennesker på 60+ vil komme i betragtning, hvis de søger et job via en jobannonce. Men jeg tror det er sådan.

Hvad er så baggrunden for det? Jeg tror, at det beror på, at man i alle ansættelsessamtaler tror, at det er en livstidskontrakt, man er ved at indgå, selvom alle ved, at det ikke passer. Derfor kan man jo ikke vælge en ældre , da dennes livslængde sandsynligvis er lidt kortere. Man løber ved denne tankemåde en risiko for at miste muligheden for at få kvalificerede ressourcer, da man på forhånd vælger dem fra.

Man kan have gode debatprogrammer, der beskæftiger sig med dette emne. Men det er holdninger, der skal flyttes. Og det bliver svært. Men vi må forholde os til at mennesker bliver ældre og sundere og derfor har noget at bidrage med. At vi så tilsyneladende mangler ressourcer burde gøre tingene endnu lettere. Men nok ikke en realitet. Derfor ser vi også at de fleste ledere, som bliver sat uden for i en moden alder bliver iværksættere. Og iværksætter bliver man kun , hvis man har en lang tidshorisont.

En ændret holdning til flexibilitet kunne måske også hjælpe på at udnytte de skjulte ressourcer. Men modne mennesker vil måske gerne kombinere arbejde med mere fritid. Man vil måske tage på længerevarende ferier eller bo i sommerhuset flere måneder. Ja ønskerne er sikkert lige så mange, som der er individer. Virksomhederne må finde på løsninger , når vi taler om barselsorlov eller forældreorlov . Kan det så også lade sig gøre, når man taler om ældre. Det burde være endnu lettere, da dette jo kan planlægges på en lidt længere horisont.

Men fleksibilitet er jo overenskomststof og så begynder det at blive svært. Hvordan skal vi forholde os til den 67-årige, der gerne vil fortsætte med at arbejde. Han /hun tager jo arbejde fra de yngre. Og det går jo ikke . Heller ikke hvis der ingen ledige yngre er. Vi er dygtige til i solidaritetens navn at spænde ben for fremskridt. Den danske model, som jo er så berømmet, har også sine mangler. Men altså også forbedringsmuligheder.

Jeg håber, at holdningsændringerne vil slå igennem, og at man vil få øjnene op for den reserve, der ligger hos de aktive ældre, som ikke vil nøjes med at spille golf.