Om sygefravær

januar 29th, 2008

I den seneste tid har der været en del debat om sygefraværet på danske arbejdspladser. Således har Jysk haft en konkurrence mellem butikkerne om laveste sygefravær. Præmien var et weekendophold og da Jysk jo har åben om lørdagen, måtte cheferne tage over og passe butikken. Det kom der en del presseomtale ud af. Ja, man kunne også se det på nyhederne. Assens kom på landkortet. Også Posten har barslet med tanken om at indføre præmier for ikke at være syg. Men det er efter min bedste overbevisning en syg tanke.

Hvis man kan mindske fraværsprocenten gennem incentivs må det enten betyde at folk ikke er rigtigt syge ,når de er fraværende eller også går de på arbejde, når de er rigtigt syge. Begge dele viser sygdomstegn i virksomheden. Jeg er overbevist om , at man gennem en fornuftig personalepolitik kan opnå gode resultater.

Min egen erfaring er, at fraværsprocenten i almindelige danske virksomheder bør ligge på 2. Hvilket kan opnåes ved, at man behandler sit personale godt. I nogle virksomheder kan de ydre omstændigheder være af en sådan karakter( frost, kulde, damp, vand mv), at medarbejderne lettere bliver syge. Men så må man jo gøre en indsats der. Medarbejderne skal jo ikke blive syge af at gå på arbejde.

Når jeg ikke synes, at incentivs er vejen skyldes dette, at der indbygget i dette er en stor mistillid til medarbejder. Der ligger implicit i præmieringen, at de nok pjækker en gang imellem . Jeg kan ikke forestille mig et godt klima på en arbejdsplads med mistillid til medarbejderne. Jeg kunne slet ikke tænke mig at arbejde på en sådan.

Når man er syg skal man blive hjemme til man er rask og er man rask skal man naturligvis være på arbejde. Jeg er overbevist om at det den måde langt de fleste mennesker tænker. Så gennem et godt arbejdsmiljø, sænker man sygdomsfraværet.

Nytårshilsen

januar 15th, 2008

Det er snart længe siden , at jeg har lagt noget ind på min blog, og det kan jo skyldes, at jeg har  haft meget travlt eller, at jeg ikke har haft så meget på sinde, der egnede sig til at komme til andres kundskab. Det kunne selvfølgelig også være dovenskab, hvilket jeg ikke vil afvise.

Men allerførst et rigtigt godt nytår til alle med håbet om at 2008  må blive et rigtigt godt år. Vi bestemmer  jo selv en lille smule af udviklingen, da vi jo i nogen grad er med til at sætte dagsordenen.

Nytåret er jo også forsætternes tid og mange sætter sig ambitiøse mål, hvilket man jo også skal. Overlæggeren skal dog ikke sættes højere end at der er chance for at komme over. Jeg har  i programmet” tjenesten” set hvordan gruppeterapi kan hjælpe , hvis man falder i. Jeg kan iøvrigt anbefale programmet, der sendes på DR2 hver fredag aften, som noget af det eneste der er værd at se.

Det er beskæmmende så dårlig fjernsyn, der bliver tilbudt seerne. Genudsendelser og intetsigende amerikanske serier er hvad der hyppigt bydes på. Det burde ikke være lovligt,  men  DR har jo overskredet deres byggebudget, så der er ikke råd til at lave ordentlige programmer. TV2 skal optimere bundlinien, så de bliver mere værd , når de engang skal sælges. De har altså heller ingen penge. Taberen bliver seerne. Måske var det en god idè, at man fra Christansborg glemte pengene for en stund og gav de arme kanaler lidt mere. Jeg tror der er stemmer i det.

Nu vi er ved kulturen, så har Det kongelige Teater fået ny bestyrelse og to af de nye medlemmer udmærker sig i en sådan grad , at jeg ikke kan forstå Hr. Brian Mikkelsen. Claes Kastholm, som  jo er kendt for at skide i en  andens sofa og derefter tørre sig i gardinet på redaktionsgangen på Ekstra Bladet, burde ikke kvalificere sig til job i betyrelsen. Uffe Ellemann har på det seneste ført sig frem i Muhammed krisens kølvand. Det er, som om at han ikke er kommet over, at han ikke blev statminister, når han  nu blander sig i snart set alt. Men begge er blevet udvalgt.

Men vi skal tænke positivt. Klimaændringerne gør, at vi sikkert heller ikke  i år får en hård vinter. Vi kan derfor snart se frem til lysere tider og et dejligt forår.

Om fødevarepriser endnu engang

december 29th, 2007

De stigende fødevarepriser ser ud til at påvirke lederskribenten i Jyllands- Posten 28.december i en sådan grad, at han /hun nu virkelig vil være forbrugernes beskytter og være dommer over, hvad der er rigtig og forkert.

Der konkluderes at lavpriskæderne er billigere end Irma og Magasin, hvilket jo også gerne skulle ligge i begrebet lavpris. Men er det det samme man køber eller er det kun snobeffekten , som lederskribenten åbenbart mener er medvirkende årsag til vor indkøbsmønster. Det er altså finere at gå rundt med en pose fra Magasin eller Irma end en fra Netto. Uanset hvad der er i posen.

I nogle butikker er der service indkluderet i prisen. Dette indebærer, at der er personale til at betjene kunderne. Det er der nogen, der gerne vil betale for uden at være snobbede. Nogle butikker lægger vægt på et større varesortiment, altså flere valgmuligheder til forbrugeren både i bredden og i dybden. Det er der nogen , der gerne vil betale for. Om fødevarer er billige eller dyre, har altså ikke noget med den påtrykte pris at gøre, men af forbrugerens oplevede pris, hvilket er noget ganske andet. Der findes derfor ikke for høje fødevarepriser, for som lederskribenten rettelig anfører er al handel et spørgsmål om en aftale mellem køber og sælger, og prisdannelsen indgår i aftalen. Ingen bliver snydt på den lange bane, så dumme er forbrugere jo heller ikke.

Så til kvalitet. Her bevæger lederskribenten sig virkelig ud på planken. Citat “Der er masser af elendige, industrifremstillede fødevarer på det danske marked- ind imellem såmænd også produkter, som dybest set ikke er egnede til menneskeføde”.

Dette er så grov en påstand , at den ikke burde kunne stå udokumenteret. Men det gør den. Jeg kender ingen fødevareproducenter, der producerer og markedsfører de omtalte produkter. Jeg har aldrig set dem i nogen butikker, og jeg kan ikke forestille mig nogen, der vil købe dem. Men kære lederskribent, kunne du ikke dokumentere din påstand. Hvis et produkt ikke lever op til forbrugerens forventninger, forsvinder det hurtigt ud af hylden. Men det gør ikke produktet til et elendigt produkt og med hensyn til egnethed som menneskeføde, må vi stole på at myndighederne klarer denne del af opgaven. Ingen fremstiller produkter , der ikke er egnede. Det er jo ikke lovligt.

Sidst kommer , der nogle betragtninger om pris og kvalitet, hvor det konkluderes, at der ikke er nogen sammenhæng. Igen må jeg konstatere , at det kniber med at forstå sammenhænge. Kvalitet er jo ikke nogen objektiv størrelse. Den hænger sammen med vores oplevelse eller måske holdning. Er et burhøneæg bedre end et æg fra en fritgående høne. Kan vi smagsmæssigt opleve en forskel. Det tror jeg ikke, og vi vil nok heller ikke finde de store kemiske forskelle. Men alligevel er det dyrere og vi giver gerne den højere pris.

Fedt er som bekendt usundt. Hvorfor det burde være billigt eller burde det være dyrt, for at forhindre os i at spise det. Hvad er logikken i at fedt fra en ko både kan være billgt og dyrt. Kommer det ud af yveret, som mælkefedt, konstaterer vi at jo højere fedtprocent jo højere pris (kvalitet). Piskefløde er dyrere end skummetmælk, men bruges heller ikke til samme formål. Hakket oksekød derimod er billigere, jo mere fedt det indeholder. Hvor er logikken. Ingen steder og det skal der heller ikke nødvendigvis være.

Heldigvis er vareudbudet i den danske detailhandel så stor, at alle forbrugere kan finde nøjagtig den vare som han/hun ønsker, til nøjagtig den pris han kan blive enig med sælgere om.

Om EU

december 20th, 2007

Vores statsminister har i denne uge gennem underskrift af Lissabon-traktaten atter givet ny luft i de europæiske sejl, og formanden for Europarlamentet, Hans-Gert Pötering, er glad. Dette giver han udtryk for i dagens indlæg i Jyllands-Posten. I chartret om grundlæggende værdier står der : ” De europæiske folk har med skabelsen af en stadig tættere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier”. At vi skal have en fredelig fremtid er vi vel alle enige om. Men har vi fælles værdier. Hvis Tyrkiet engang skal med er jeg tvivlende om dette er tilfældet. Og var det overhovedet grundlaget for det Europa , som vi engang sagde ja til.

Jeg er af den overbevisning, at det vi dengang sagde ja til , var et stort fælles marked, med fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. Altså et økonomisk samarbejde, der skulle medvirke til at højne levestandarden i medlemslandene. Og ikke en Union med fælles lovgivning inden for alt.

Hans-Gert Pöttering skriver videre: ” Med Lissabon-traktaten bliver chartrets rettigheder også bindende i juridisk forstand.” “Det er et vigtigt resultat fordi chartret i sin substans svarer til kataloget over grunlæggende rettigheder i en forfatning”.

Men det var jo ikke en forfatning vores statsminister underskrev. Altså er vi blevet snydt for at tage stilling til disse grunlæggende ændringer i en folkeafstemning. Det har hele tiden ligget i kortene, at det Europæiske tog kører med fuld fart fremad. Og hver gang det er blevet standset, ved folkeafstemninger i Frankrig, Holland eller Danmark, har det kun været et midlertidigt stop. Nye tiltag er sat igang for at få toget til at køre videre til de undrende passageres store forbavselse. Man kan ikke stå af toget. Og der er ingen returbilletter.

Lissabon-traktaten skal forene 500 mio borgere i et ” Værdifællesskab”. Dog findes der ikke nogen fælles identitet. Vi er danskere , der bor i Europa. Ikke Europæere, der bor i Danmark. Værdifællesskabet er et falsum, men der er knyttet mange fine ord på . Menneskerettigheder, demokrati, globalopvarmning m. v. alt i alt en markering af , at endnu en etape er taget på vejen mod en europæisk union. Hvilket jeg aldrig har sagt ja til. Men denne gang fik vi heller ikke lov, fordi de folkevalgte ikke tør at konfrontere befolkningen med deres forehavende.

Heldigvis er de så ivrige med at få så mange med i folden som muligt. Og definitionen af Europa er heller ikke , hvad det har været. Dette betydet at flere og flere skal være med i beslutningsprocessen. Og det bliver som bekendt sværere og sværere at få konsensus, jo flere man er. Dertil kommer at forskelligheden i de grundlæggende kulturer heller ikke medvirker til at gøre beslutningerne enklere.

Men min frygt ligger et andet sted. Det gælder for selskaber, at jo flere aktionærer der er , desto større er magten ved direktionen. Jeg kan derfor godt forstå, at alle der er en del af bureaukratiet gerne vil forsætte med at holde toget i høj fart. Dermed forskydes magtbalancen, og de undrende passagerer ser landskabet fare forbi, uden at forstå hvad der sker.

Om forargelse

december 9th, 2007

Denne uges antihelt har været Jørn Poulsen. Jeg kender ikke manden. Har aldrig truffet ham og er i øvrigt helt ligeglad med ham, hvis det ikke lige var fordi , at han er blevet udsat folkets hårde dom. Hvad er hans forbrydelse . Jo, han har er blevet fyret fra sin arbejdsgiver og bedt om, at de opfyldte den mellem parterne ingåede kontrakt. Altså Jørn Poulsen har et retskrav på at få udbetalt 750.000 kr. fra sin arbejdsgiver, som i dette tilfælde er en velgørende institution, hvor der efter menigmands overbevisning skal gælde ganske særlige ansættelsesvilkår.

Er det rimeligt at man får en fair behandling ,når man bliver fyret? Er det ok, at man selv bestemmer over den løn man får udbetalt? Er det i orden ,at nogle af de penge der samles til nødhjælp går til administration, altså løn til de ansatte eller skal de, som de sande idealister de er, arbejde gratis ?

Ja jeg kan svare til alle tre spørgsmål og jeg mener ikke at nogen skal arbejde gratis i en fuldtidsstilling. Når så mange mener, at Jørn Poulsen skal give en stor del af sin løn til velgørende formål , må der hvile en særlig forpligtelse på ham eftersom jeg sjældent læser i avisen at hr. Lund Madsen burde give et stort beløb til Røde Kors.

Når mange mener at Jørn Poulsen burde give pengene bort, er det ud fra en betragtning om , at han ikke er den retsmæssige ejer til pengene eller at han har fået dem på forkerte vilkår. Ingen af delene kan være rigtig, da Røde Kors som den proffessionelle organisation den er, aldrig ville være gået med til et forlig , hvis ikke sagen var oplagt.

Jørn Poulsen, du kan roligt bruge dine penge til hvad du vil. Folkets misundelse og forargelse kan du glemme. Det er sjovt at vi alle kan blive forargede på naboen og misundelige på de goder han har , istedet for at se på sin egen situation. Er man ikke tilfreds med den, må man jo lave den om. Er man tilfreds, så skal man jo blot sikre at det fortsætter.

Gælder der så noget særligt , når man nyvalgt folketingsmedlem. Nej, det gør der ikke . Men da vælgerne måske ikke altid er objektive løber man en risiko, hvis jantelovens regler ikke bliver overholdt og selvom, der er lang tid til næste valg og vælgernes hukommelse er kort, kan det jo være at man ikke bliver valgt næste gang. Så er det jo rart at have 750.000 kr på pensionsopsparingen.

Om julen

december 5th, 2007

Nu står julen for døren. Ja, det er egentlig et besynderligt udtryk, for hvis nogen står for døren, kan andre jo ikke komme ind. Og det vil vi jo gerne. Netop julen betyder for mig tradition og ritualer. Ting som man vanskeligt kan ændre på, men det sker.

For mig starter julen ikke i november, som man kan se i alle annonceaviser og stormagasiner, men forventninger må påbegyndes , når julekalenderens første låge åbnes. Nej, sådan er det jo ikke mere. Det hedder jo en pakkekalender. Det er ikke mere nok at glæde sig over billeder af rensdyr, nu skal der mere til i form af rigtige pakker.

Var det også sådan i gamle dage. Ja, i min barndom, dvs indtil jeg blev 20, var der også gaver i støvlen i vindueskarmen, så måske er det ikke så forargeligt, at nutidens børn også gerne vil have pakker hver dag. Ja ,selv voksne kan glæde sig over pakkekalendere. Jeg har konstateret, at nogen har gjort dette til et forretningskoncept.

En anden ting, der bryder med min opfattelse af jul og nu får jeg nok ørene i maskinen, er det forhold, at mange børn holder juleaften flere gange . Det er ikke kun skilsmissebørn, der har den oplevelse, men også børn med flere hold bedsteforældre. Ingen vil gå glip af at fejre jul med børnebørnene og se deres glæde , når de åbner pakkerne. At det så ikke er juleaften spiller ingen rolle.

Det er måske lidt overvældende at holde jul flere gange på en uge. Jeg vil derfor foreslå de bedsteforældre , der har et sådant system at holde den ene juleaften til Sankt Hans. Det vil indebære, at børnebørnene kan holde focus på en ting, hvilket kan være svært , når man ikke ved, hvad der er den ægte vare og hvad der er den falske.

Det betyder derudover, at der er et helt andet vareudbud i butikkerne, så risikoen for at skulle bytte er mindre. Man behøver heller ikke at få andesteg med rødkål flere gange inden for en uge. Men derimod kan man servere en lettere sommermenu.

Så er der det med juletræet. Men om sommeren behøver vi jo ikke at fælde et træ for at tage det med ind i stuen. Vi kan jo bare sidde ude i naturen og pynte et træ uden at fælde det. Temperaturen plejer at være dertil.

Ja, det var altså mit forslag til ar undgå at julen bliver udvandet, og at vi virkelig kan glæde os til den rigtige juleaften og de hyggelige dage derpå.

En anden vigtig ting ved julen er samvær og hygge. Men det betyder også, at der skal være nogen at være sammen med og dele glæderne med. Så derfor glem ikke tante Agathe eller onkel Børge . Det koster så lidt at gøre andre glade.

Foreløbig god forberedelse til den store fest.

Om respekt

december 3rd, 2007

For nogle år siden lavede Havnemøllerne en kampagne for “Drømmekage fra Brovst”. Kampagnens tema foregik i et rockermiljø, hvor en supporter fik lederens respekt for egenhændigt at kunne bage en velsmagende, lækker kage baseret på en kagemix. Man kan af denne historie lære at repekt opnår man, når ens faglige kompetence overgår forventningerne. Men også i andre af livets sammenhænge er det godt at udvise respekt for andre. Det både i stort og småt.

Vi har i mit lille hjem haft en debat om koppens vandring fra bordet til opvaskemaskinen. Min kone er af den opfattelse at det er mangel på respekt over for andre ( hende) , såfremt hver enkelt ikke flytter sit brugte service fra bordet til opvaskemaskinen eller deltager i den efterfølgende opvask af gryder og pander. Jeg forstår godt hendes synspunkt og må give hende ret i , at det er mangel på respekt, at vi forventer at hun er den tjenende ånd, der sørger for alt det praktiske og sikrer , at vi andre kan sidde i sofaen og nyde cigaren.

Men kniber det med respekten og derved tolerencen i vort samfund og har vi svært ved at bære koppen helt ind i opvaskemaskinen. Ja, engang imellem går det for vidt. Hvem siger, at samfundet skal tage ansvar for alt og at alt initiativ skal tages af fællesskabet. Ligesom vi skal have respekt for andre , skal vi også have selvrespekt. Vi må altså godt stille krav til os selv, når vi har opgaver der skal løses.

Når det drejer sig om fællesskabet har vi ikke meget respekt for autoriteter, hvilket man jo heller ikke skal have , hvis den ikke bygger på faglig kompetance. Vi accepterer ikke fejl eller en behandling, der ikke er optimal. Er det ikke 1. klasse, er det bare for dårligt. Vi betaler jo skat her i landet og derfor kan vi med rette forvente os det ypperligste. Vi har altså betalt for ikke at deltage i hverken oprydning eller opvask. Men er det en fair holdning at have. Nej , ikke efter min mening. Vi bør alle respektere hinanden og deltage aktivt i fællesskabets arbejdsopgaver for derved fortsat at kunne rose sig af, at vi lever i et af de rigeste og lykkeligste lande i verden.

Om berøringsangst

november 23rd, 2007

Jeg var i sidste uge til et fordrag om takt og tone holdt af Gitte Hornshøj. Hun kom ind på et emne vedrørende gæsters adfærd ved et middagsselskab, hvor et nyt par var inviteret.

Flere af ” de gamle ” udviser berøringsangst overfor de ” nye”. Få går hen og indleder en samtale med ” de nye”. De skal først ses lidt an. Men de der gør det, får normalt stort udbytte.

En situation, som jeg selv har oplevet utallige gange, er at sidde på et hotel , alene ved et bord , for at indtage et måltid. Ved bordet ved siden af sidder en mand, ja det er altid en mand, med en bog i nøjagtig samme situation , ja, måske er der endnu flere i samme restaurant .

Hvad er der gør ,at ingen eller måske ganske få rejser sig og siger: ” Jeg keder mig og det gør i sikkert også. Hvorfor laver vi ikke fest? ” Sikkert på grund af berøringsangst.

Endelig er der” de udstødte”. Dem kan man heller ikke så godt tilnærme sig. Og netop denne gruppe har et stort behov for opmærksomhed. Alle har vi behov for, at nogen tænker på os , og vi bliver alle glade, når vi det mærkes, at nogen gør det. Det er derfor vigtigt, at vi viser, at andre mennesker betyder noget for os. Det koster så lidt at sende en venlig tanke. Men det varmer utroligt i hjertet hos modtageren. Det kan også for den mere kyniske være god investering, som giver mangefold igen, hvis man selv skulle komme i samme situation. Det er ikke den barmhjertige samaritan, der nødvendigvis er behov for. Men måske blot en lille smule næstekærlighed og medmenneskelighed.

Om stress

november 13th, 2007

I de seneste dage har der i forbindelse med valget været talt en del om sygefraværet i den offentlige sektor, specielt er der focuseret på, at stress er en de faktorer, der er medvirkende årsag til dette. Og det er sandsynligvis sandt. Men er det altid arbejdspres , der er årsag til stresssituationer. En klog mand har engang fortalt mig , at stress får man, af det man ikke når, ikke så meget af om man har meget at lave. Vi har alle forskellig arbejdskapacitet, og derfor er det en vigtig ledelsesrolle , at man afpasser forventningerne til sine medarbejdere til den kapacitet, de har. Det betyder også, at man kan blive nødsaget til at skille sig af med medarbejdere eller ændre deres job, for at få dette til at gå op i en højere enhed. Flexibilitet bliver derfor vigtig både set fra medarbejdernes og arbejdsgiverens synspunkt.

En anden faktor er ens egen adfærd. Jeg tænker engang imellem på “gamle dage”, altså før mobiltelefonen og e-mailen. Dengang sendte man et brev afsted, som det tog postvæsenet nogle dage at distribuere. Svaret fik man så efter yderligere en rum tid. Man havde således god tid til at tænke sig om. I dag sendes en mail afsted, og inden man har nået at få åbnet denne , ringer telefonen og afsenderen spørger, hvad reaktionen på mailen er. Vi bringer altså hinanden i stressede situationer, fordi alting skal gå hurtigt. Dette kan skyldes følgende gruk som ikke er af Piet Hein , men af undertegnede: “Tænk dig om , men ej for længe, husk du på at tid er penge”.

En anden adfærd, som er med til at stresse vores hverdag er mobiltelefonen. Langt de fleste af os har den dårlige vane at besvare telefonen, når den ringer. Dette uanset i hvilken situation, vi befinder os i. Sidder vi i en samtale med et andet menneske, tager vi respektløst telefonen, hvorved vi sender det signal , at et tilfældigt telefonopkald er vigtigere end den person , vi sidder og taler med. Sommetider har vi sat den på lydløs for at vise lidt respekt, men vi vil dog ikke gå glip af noget. Det er bemærkelsesværdigt, at det er nødvendigt at annoncere i teatre og kirker, at mobiltelefoner skal slukkes. Det burde være en naturlig ting, når man har valgt at hellige sig noget andet.

For unge mennesker lyder ovenstående sikkert som det værste sludder. Hvad skal de gøre uden deres navlestreng til vennerne. Men jeg er overbevist om, at det engang imellem er vigtigt at hvile i sig selv, så vi undgår stressede situationer og derved får sygefraværet bragt ned.

med venlig hilsen

 

Erik

Træf dit valg

november 11th, 2007

På tirsdag skal vil vi hen for at sætte vores kryds og dermed deltage i den demokratiske proces, der hedder valg. Vi kan alle gøre det med god samvittighed, idet der ikke er noget , der hedder forkerte beslutninger i belutningsøjeblikket. Dette bygger på ,at vi naturligvis har overvejet alle de forudsætninger, som vi baserer vores beslutning på. Derfor træffer vi også det rigtige valg. At det så senere kan vise sig, at det ikke blev helt optimalt, beror alene på , at enten lever de valgte ikke op til det lovede eller også har de politiske forudsætninger ændret sig ,så dagsordenen bliver anderledes. Med disse bemærkninger kan man derfor roligt stemme.

Når det alligevel er svært at vælge, skyldes det at det kan være svært at få overblik over de forudsætninger, hvorpå man skal bygge sit valg. Tilgængeligheden af information har aldrig været så stor, hvilket indebærer at diskutionen nu også bevæger sig på microniveau, altså hvor mange patienter lå på gangen på afdeling x onsdag den 17. okt?, istedet for at vi diskuterer på macroniveau. Altså hvilken vej skal vi køre. Vejvalg er altid af største vigtighed. Men målet er naturligvis endnu vigtigere. Alle veje fører til Rom, siger man. Men natuligvis ikke lige hurtigt og ikke lige direkte. Det er jo glædeligt, men hvis man nu slet ikke vil til Rom, hvad gør man så, når alle veje fører derhen.

Vi må derfor have valgt vore mål inden vi sætter vores kryds. Nu bliver det så valget ad hvilken vej, vi vil nå vore mål. Jeg tror det er vigtigt, at vi først ser på hovedvejene. altså bliver oppe i helikopteren. Og hvis du er rigtig højt oppe kan du måske se både målet og vejen, så er valget let. Men for vi ,der ikke er så højt oppe, må vi håbe at vejen fører til målet.

Jeg er sikker at alle får et valg, som de enten bliver glade for eller kede af, men vi er jo ikke i den situation ,at vi kan se ind i fremtiden, ogderfor træffer vi alle det rigtige valg på tirsdag.